Jeg har elsket dig så længe

Jeg har elsket dig så længe | UGC YM | Directed by Philippe Claudel | 2008 | 117 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Lille fransk perle tager sin tid og fortæller en hjerteskærende historie på en sober og intelligent facon.

Jeg har det svært med franske film.

Ofte er de prætentiøse og alt, alt for europæiske, og langtrukkenheden overskygges ofte kun af uudtalt smerte og melankoli!

Men franske film kan også være stærke og bidende filmoplevelser, seneste eksempel i denne anmelders erindring er "Nawals Hemmelighed".

Forleden satte jeg mig foran hjemmebioen og satte "Jeg har elsket dig så længe" på, og jeg blev ikke skuffet! Det var en helt igennem intim og fornøjelig oplevelse.

Juliette, underspillet blændende af Kristin Scott Thomas, kommer efter 15 år ud af fængslet, hentes af sin søster, hvor hun får både hus- og hjerterum, trods de mange års adskillelse og trods den forbrydelse, Juliette har begået.

Juliettes Søster, spillet fint af Elsa Zylberstein, forsøger at samle resterne af sin familie, hvor faderen døde af kræft, moderen har mistet sit sind til Alzheimers og søsteren har siddet i fængsel.

Hun inviterer den indelukkede og forpinte Juliette indenfor i sit hus og sit hjerte, og langsomt nedbrydes Juliettes forsvarsmekanismer i takt med, at husets børn, de nye venner, en spirrende kærlighed og det gode i mennesket på ny bliver en del af Juliettes hverdag.

Man får ikke indledningsvist at vide, hvilket forfærdelig forbrydelse, Juliette har begået, og filmen formår på intelligent vis i små bidder at løfte sløret for, hvilken stor menneskelig katastrofe, Juliette har taget del i.

På den ene side er det et normalt "hvad sker der ved udgang fra fængsel efter mange år" drama, men det er samtidig et stærkt og følelsesmæssigt ridt.

…Filmen er generelt meget underspillet og ret fransk, og den tager sig klædeligt god tid til at fortælle sin historie, uden af dramaet virker opskruet eller påklistret.

Thomas' performance gør hele filmen, for det er netop hendes indelukkethed og efterfølgende emancipation, der løfter filmen.

Langsomt finder hun tilbage til livet, mens forsvarsvæggene smuldrer. Der er dog en, ubrydelig væg tilbage, der er umulig at vælte ned, og det er netop spørgsmålet om den forbrydelse, hun har begået.

Hendes venden tilbage til livet støttes af den midaldrende lærer Michel, der udvikler et følsomt og kærlighedsfyldt bånd med Juliette, der konstant har svært ved at lukke ham ind bag facaden.

Men langsomt begynder Juliettes selvlede at afløses af en ny lyst til livet, alt imens samfundet omkring hende dømmer hende hårdt, gang på gang, for den forbrydelse, hun har begået.

Men der ligger mere under, og gennem filmen længes man efter netop det svar, hvad har Juliette gjort.

OG da svaret endelig kommer, er det en følelsesmæssig mavepuster, og i filmens klimaks når filmen næsten perfektionen.

Næsten perfekt, dog er den en anelse forudsigelig, hvilket dog ikke skæmmer filmen mere, end at der er tale om en flot og seværdig film, der på alle måder rører, berører og rammer.

5/6 stjerner til Jeg har elsket dig så længe