Rise of the Planet of the Apes

Rise of the Planet of the Apes | Chernin Entertainment | Directed by Rupert Wyatt | 2011 | 105 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Forhistorien til 'Abernes planet' overrasker positivt.

Det var med blandede følelser, at jeg løste billet til ‘Rise of the Planet of the Apes'. For det første fordi den oprindelige ‘Planet of the Apes' fra 1968 blev efterfulgt af så mange underlødige fortsættelser, at franchisen endte som en parodi på sig selv. For det andet fordi traileren til seneste abe-epos er lettere fesen. Og for det tredje fordi selv samme trailer fokuserer mistænkeligt meget på det faktum, at effekterne er lavet af folkene, der med blå mænd og seks-benede heste dækkede over den tynde historie i ‘Avatar'.

Men så er der jo også lige den detalje, at filmen er instrueret af Rupert Wyatt, der imponerede med sin spillefilmsdebut ‘The Escapist'. Kunne aberne mon gå hen og overraske?

Det korte svar er ja, for ‘Rise of the Planet of the Apes' er en forbandet underholdende film.

Hvor sommerens andre stort anlagte blockbustere har skuffet fælt er ‘Rise of the Planet of the Apes' en helt anden oplevelse. Den giver sig tid til karakterudvikling – især blandt aberne. Actionsekvenserne er for det meste afdæmpede, og historien – der lægger sig fint op af klassikeren fra 1968 – er både interessant og har noget på hjerte.

James Franco har ellers taget afstand til filmen, da den – som det ofte sker i Hollywood – har været offer for adskillige omskrivninger og reshoots undervejs. Det har ifølge Franco medført, at filmens oprindelige, karakterdrevne drama har måttet vige pladsen til fordel for flere påklistrede actionscener – og det kan faktisk godt mærkes. Freida Pinto som spiller Wills kæreste Caroline er f.eks. en af de karakterer, der tydeligvis har lidt under disse ændringer. Hendes rolle er pånær en enkelt scene fuldstændig ligegyldig for filmen.

…‘Rise of the Planet of the Apes' fungerer overordnet set rigtigt godt. En stramt fortalt film, der med en sjælden tålmodighed fortæller sin spændende historie uden for mange dikkedarer.

Aben Caesar – som er filmens egentlige hovedperson – er meget troværdig og den udvikling han gennemgår i filmen tilpas nuanceret. Ligeledes er forholdet mellem den unge forsker Will (James Franco) og hans fader (spillet af den altid fremragende John Lithgow) fint skildret, omend filmen sagtens kunne have brugt endnu mere tid på de etiske valg Will tager i forhold til faderens alzheimer, som han forsøger at behandle med en aggressiv virus, han selv har udviklet.

Ærgerligt er det derfor, at filmens antagonister er reduceret til stereotype idioter, der praktisk talt vrisser sig gennem hele filmen, og hvis nederdrægtige adfærd er så klichéfyldt, at det føles som om de medvirker i en helt anden og dårligere film. Dyrepassernes usle behandling af Caesar gør f.eks. at hans forvandling fra nuttet chimpanse til oprørsleder føles alt for letkøbt og forceret, mens det skruppelløse medicinalfirmas lemfældige omgang med Wills testresultater gør dramaet meget sort/hvidt. Man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvem der er de gode og de onde.

Da det endelige opgør nærmer sig tager filmen sig nogle irriterende friheder, der medfører at ca. 30 aber pludselig er blevet til flere hundrede. Helt sikkert for at få det til at se mere imponerende ud, men fuldstændig unødvendigt, da historien indtil da har bygget på afdæmpet troværdighed fremfor storslået bulder og brag. Det får finalen til at virke flad og uvedkommende, da man efterhånden har set så mange computergenerede slag, at det ikke rigtigt imponerer mere, men blot føles trættende.

Disse kritikpunkter betyder, at der ryger et par stjerner fra karakteren, men ændrer ikke ved, at ‘Rise of the Planet of the Apes' er en fantastisk underholdende film, der især i de første to tredjedele opslugte mig totalt. Hvis bare den havde holdt sin sti ren ville den have været perfekt.

De computerskabte aber – omend de ikke altid er 100% overbevisende – fungerer fint, og især Caesar udviser et imponerende følelsesregister, som gør ham elskværdig som karakter og troværdig som oprørsleder.

Midt under rulleteksterne bliver der på ganske raffineret vis lagt op til en fortsættelse. Skulle det vise sig, at filmen flopper (hvilket der ikke er noget, der tyder på) kan den sagtens stå alene, men som det er nu kan jeg næsten ikke vente på at få historien om Caesar fortalt færdig – gerne uden at Hollywoods pengemænd blander sig.

4/6 stjerner til Rise of the Planet of the Apes