Hanna

Hanna | Holleran Company | Directed by Joe Wright | 2011 | 111 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Joe Wright går galt i byen med uengagerende actionfilm.

Joe Wright er en talentfuld instruktør. Det beviste han i stor stil med den ambitiøse og poetiske 'Atonement' fra 2009, en film der i øvrigt også havde den talentfulde unge skuespillerinde Saoirse Ronan i en bærende hovedrolle.

Men her stopper sammenligningen, ikke mindst fordi der er tale om to vidt forskellige genrer.

Hvor 'Atonement' var et klassisk historisk drama, udført på en særdeles interessant måde, så er 'Hanna' Wrights forsøg på at lave en actionthriller med intelligens, hvilket han desværre ikke slipper så godt af sted med.

… 'Hanna' er som udgangspunkt ganske uengagerende. Man føler hele tiden, at man ser en film, og bliver således ikke opslugt af det univers, Wright forsøger at skabe.

Med en ganske habil og stemningsfuld start lover det godt, og flot skuespil fra både førnævnte Ronan og Eric Bana giver tiltro til, at Wright igen vil give os en god filmisk oplevelse.

Luften går dog ret hurtigt af ballonen, når filmens antagonister kommer på banen.

Cate Blanchett, der er ligeså smuk som hun er talentfuld, overspiller i en grad, så man undres. Hendes påtagede sydstatsdialekt er ligeså stabil som en ispind i Mojave-ørkenen og kommer og går i hver scene. Hun er den dominerende overskurk, men hverken hendes baggrund, motiver eller psykologiske tankespind dyrkes i filmens manuskript, der efterlader hende som en hul, nærmest karikaturagtig, morderisk isdronning.

Som hjælp til at jagte den unge pige Hanna og hendes far, Eric Heller (Bana), rekrutterer Blanchett en tysk bøssenazistlejemorder (nemlig!) i grimt østtysk løbetøj. Og han rekrutterer derefter to nynazister til den delikate mission.

Plottet vil jeg ikke afsløre nærmere udover at sige, at CIA-lejemorder-på-flugt-fra-hævnen konceptet bestemt har meritter, men filmens manuskriptforfattere har åbenbart glemt kogebogen derhjemme, for de har bakset en ganske usmagelig og underlig ret sammen, en film, der har flere plothuller, end en 18-hullers golfbane.

Filmens actionscener – solidt understøttet af et habilt soundtrack af The Chemical Brothers – virker til nød, men er bestemt hverken ambitiøst eller medrivende, og det er underligt, ikke mindst fordi det virker som om Wright har villet netop den type film.

Filmens klimaks, hvis man kan kalde det det, virker påklistret, utroværdigt og sjusket.

Alt i alt har Wright gabt over mere, end hvad han kunne spise. Han er bestemt en dygtig mand, men han kan åbenbart ikke styre denne type film, og han skal nok vende tilbage til de personnære dramaer.

I 'Hanna' er næsten alle figurerne underudviklede, og når actionsekvenserne heller ikke fungerer, ja, så er det en film, der stort set ikke har en eksistensberettigelse.

Plottet er set før, bedre, skuespillet er middelmådigt eller dårligt, og actiondelen er tam og uengagerende, og det er spild af alles tid.

2/6 stjerner til Hanna