Fast Five

Fast Five | One Race Productions | Directed by Justin Lin | 2011 | 130 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Anorektiske babes kæmper side om side med oppustede muskelmænd.

Fast Five 2011 poster filmanmeldelse

The Rock og Vin Diesel er så hårdt pumpede i seneste afsnit af ‘Fast & Furious-serien’, at jeg under hele filmen havde lyst til at stikke en nål i dem begge bare for at se dem fise ukontrolleret rundt i luften. Derefter ville jeg proppe en sok i munden på samtlige skuespillere for at stoppe syndfloden af stupide machobemærkninger, og til sidst ville jeg brænde den serviet, som filmens manuskript er skrevet på, for derefter at puste asken i hovedet på instruktøren, hvis talentløse løjer jeg sjældent har set mage til.

‘Fast Five’ er underholdning for underholdningens skyld, men ikke på den gode måde. Historien er helt igennem tåbelig og actionscenerne så utroværdige, at de aldrig bliver interessante at se på. Den ene biljagt afløser den anden kun afbrudt af tåkrummende forsøg på at give historien en emotionel dybde, som for det første er fuldstændig malplaceret og for det andet så pubertært skrevet, at det er mere end bare ufrivilligt komisk – det er himmelråbende stupidt! Det kommer allerværst til udtryk, når de talentløse skuespillere for 117. gang spiller alvorlige ved at knibe øjnene sammen og spidse munden, eller når der gøres forsøg ud i morsom ping pong dialog mellem de åhh så rapkæftede macho-mænd og -kvinder, der hele tiden er ved at fare i totterne på hinanden.

Nu tænker du måske, at jeg fuldstændig har misforstået filmens præmis, og du har delvist ret.

…Det er ikke meningen, at det skal handle om andet end biler, babes og macho-mænd, men det er bare ikke nok i min bog, når disse ingredienser ikke holdes sammen af en ordentlig historie, og når det filmiske håndværk er så ubehjælpeligt dårligt.

Jovist, actionscenerne er effektivt skruet sammen, men de er hverken nyskabende eller spændende nok til at skille sig ud fra andre film i genren. Flere steder plagieres der endda hæmningsløst fra langt bedre film, som da vores hold af anti-helte er ofre for et bagholdsangreb, der nærmest er en scene for scene genindspilning af det fantastiske Bogota-bagholdsangreb i ‘Dødens karteller’.

‘Fast Five’ har ingen eksistensberettigelse overhovedet. Det er generisk Hollywood-action, når det er aller værst.

Ulidelig kedelig og alt for lang!

1/6 filmkorn til Fast Five