Limitless

Limitless | Many Rivers Productions | Directed by Neil Burger | 2011 | 105 min | IMDb

Filmanmeldelse af Asbjørn

Traditionel historie fortalt med velfungerende virkemidler.

Historien er enkel. Vi følger en typisk forfatter, på en uoriginal nedtur, hvor han mister sin klassiske kæreste. Han støder på den generiske svoger, der rykker det standardiserede plot hen imod den uundgåelige slutning. Men hov, slutningen tog faktisk røven på mig. Og hov, selvom meget var forudsigeligt, så var turen faktisk fed, flot og gennemført.

Man kan nemlig mærke fra starten, at der er tale om godt håndværk. Skuespillet er solidt, selvom alle roller er typecastet. Det er som om, at filmens præmis er at lave et meget traditionelt plot på en fed måde. Og det virker! Jeg er specielt overrasket over Bradley Cooper, som jeg normalt synes er lidt flad. Han fyrer den af, og leverer nogle flotte voice-over monologer, der tilfører rigtigt meget til den første del af filmen.

…Form og indhold hænger smukt sammen. Der er mange flotte visuelle effekter, der underbygger filmens historie og præmis og giver den en ret markant "coolness-faktor".

'Limitless' byder på en masse samfundskritik, hvor der stikkes til vores korrupte samfund, og hvor langt (ud) mennesker kan komme i deres søgen efter rigdom og de rigtige venner. Filmen har også en pointe omkring det moderne samfunds afhængighed af medicin. Denne pointe røg over hovedet på mig i første omgang, men da jeg mindedes mit besøg i Washington med de mange døgnåbne drug stores, kunne jeg pludselig se parallellen.

Men nu har jeg så fået skamrost en film til 4 stjerner. Der må være noget galt. Og det er der også. For det første lider den af plothuller. Det er normalt ikke noget jeg går så meget op i, men lad mig komme med et eksempel; Eddie Morra har købt sig en topsikret lejlighed for at beskytte sig selv, og det første der sker er, at tre skurke formår at bryde ind i den. Det går muligvis lidt langsommere end normalt, men de kommer ikke desto mindre ind. I øvrigt ryger en af dem igennem en pansret rude, der burde være mere eller mindre umulig at ødelægge. Flueknepperi måske, men problemet er, at filmen har valgt at introducere et element – lejligheden – med det formål at beskytte Eddie, for få øjeblikke efter at ignorere dette, så elementet ikke længere har nogen funktion i filmen. Som enkeltstående kritikpunkt noget jeg sagtens kan leve med, men det er desværre symptomatisk for filmen som helhed.

Det leder os videre til et relateret problem, nemlig redundans. Filmen føles lang, primært fordi den vælger at smide en masse ting ind, som ender med at være løse tråde – den kan ikke helt finde ud af, hvad den vil. Der er også for mange gentagelser – f.eks. når filmen skal vise, hvor sej Eddie er, når han har taget den fantastiske pille. Det medfører, at man sidder tilbage med en følelse af, at filmen har åbnet lidt for mange plottråde, og at man ikke helt forstår hvorfor. Mange af personerne er der f.eks. slet ikke plads til i historien, deriblandt Eddies kæreste Lindy, der kun er med fordi, der åbenbart skal være en kæreste i denne type film – hun fremstår overflødig i fortællingen.

Jeg vil slutte af med at kigge på et lidt underligt volds-twist, som vi støder på i den ellers ret så humoristiske og relativt ikke-voldelige film. Der er ganske vist vold med i filmen før denne scene, men det er ikke ligeså udpenslet og tæt på som her. I den førnævnte scene, hvor tre skurke bryder ind i Eddies lejlighed skifter filmen nemlig over til en ret direkte og grafisk vold, der måske ikke ligefrem falder udenfor filmens rammer, men som føles forkert.

Når alt kommer til alt – og når man ser bort fra mine sure opstød i forhold til plothuller og lignende – er 'Limitless' en rigtig underholdende film, der byder på en god historie pakket ind i lækre billeder og opfindsomme effekter.

4/6 stjerner til Limitless