The King's Speech

The King's Speech | Bedlam Productions | Directed by Tom Hooper | 2010 | 118 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Colin Firth beviser igen, at han er en fantastisk skuespiller i flot udført historisk drama.

Colin Firth blev på det skammeligste forbigået med en Oscar sidste år, da han leverede det, jeg betragter som hans fineste portræt nogensinde i Tom Ford's mesterværk 'A Single Man'. Mon ikke Oscar-Akademiet i år indså dette, for de belønnede 'The King's Speech' med adskillige af de gyldne statuetter, og denne gang fik Firth sin Oscar.

Og den er bestemt fortjent, da Firth, der normalt er kendt for at spille den nørdede førsteelsker på niveau med James Stewart. Han har med 'A Single Man' og nu 'The King's Speech' for alvor bekræftet, at han er en sværvægter af en skuespiller. 

'The King's Speech' er en dygtigt udført film, mesterligt håndværk og en rigtig god historie. Man gribes af filmen, der tillige er rigtig spændende, selvom den reelt handler om taleterapi og en radiotale!

Filmen handler om England i 1930'erne i skyggen af fascismens fremtog i Europa med Nazisterne i spidsen. En aldrende konge har en søn, Kong Edward VIII, der helst vil giftes med en fraskilt amerikaner, noget englænderne, særligt den politiske top, ikke er særlig glade for. Udover tronarvingen har kongen også en anden, yngre søn, George the VI, der stammer noget så forfærdeligt i en grad, så han har endog meget svært ved at holde offentlige taler, noget tiden kræver, da radioen for alvor har gjort sit indtog. Da faderen dør, den ældste tronarving abdicerer, tvinges George, eller Bertie, som han kaldes af familie og venner, til at træde ind i rollen som majestæt. Undervejs i filmen forsøger han at få bugt med sit talebesvær, hvilket sker i selskab med den brilliante, men uortodokse taleterapeut Lionel Logue.

…Logue spilles med stor overbevisning af Geoffrey Rush, og især samspillet mellem Firth og Rush giver filmen den kant, der gør den interessant.

Der er masser af underspillet humor i filmen og fine replikudvekslinger de to imellem, og filmens manuskript bevæger sig fint fremad, omend filmen til tider går lidt i stå. En opstramning på pacingen ville have klædt den, men det virker trods alt. 

Der er tale om et slags kammerspil, og man kan sagtens forestille sig, at filmen kunne spilles som teaterstykke, idet fokus er på de repliktunge scener mellem især Rush og Firth.

I små men fine biroller ses bl.a. Guy Pearce og Helena Bonham-Carter som henholdsvis Edward VIII og Georges kone.

At denne film løb med årets Oscar for bedste film samt i flere andre kategorier skyldes formentlig USA's aldrig svigtende fascination af det engelske kongehus. At filmen tillige handler om 2. verdenskrig og tiden heromkring, har formentlig også bidraget. Men alle disse forkerte lodder i vægtskålen ændrer ikke på, at der er tale om et gedigent udført drama, der selvom det går lidt i tomgang nogle gange, aldrig bliver decideret kedelig. 

Det er en glimrende film, Firth er fremragende, selvom 'A Single Man', der var nomineret sidste år, burde have vundet bedste film det år med Firth som bedste hovedrolle samtidig. Sådan gik det ikke, og akademiet fik i år rettet op på det.

'The King's Speech' vil gerne være et nøgternt og realistisk historisk drama, og det virker fint som sådan. At det så er lidt langt fra den historiske virkelighed, at George IV portrætteres en anelse mere lyserødt, end han reelt var, og skønt flere historiske detaljer er enten udeladt eller bevidst ændret, for at please den amerikanske filmsmag (og Oscar-Akademiet?), gør ikke filmen dårlig, men det trækker ned i det samlede overall billede.

Filmen er ikke det mesterværk, som samtlige danske anmeldere har udråbt den til, men det er tæt på, selvom vi her på filmkorn.dk ikke falder på halen og følger direkte trop, bare fordi andre gør det. Filmen har sine mangler og fejl, men det er godt håndværk og en god historie, og mere kræver vi ikke!

4/6 stjerner til The King's Speech