True Grit

True Grit | Paramount Pictures | Directed by Ethan Coen, Joel Coen | 2010 | 110 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Coen-brødrene leverer endnu en oplevelse, der er ren Coen-magi og ren filmglæde.

'True Grit' er et remake af den klassiske western 'De frygtløse' fra 1969, hvor John Wayne spillede den altoverskyggende hovedrolle som Marshall Cogburn, der sammen med en frygtløs Texas Ranger hjælper en ung pige med at få hævn over den skruppelløse morder, der tog hendes faders liv i koldt blod. Plottet er overordnet det samme, ligesom persongalleriet er stort set magen til, men der stopper sammenligningerne også i forhold til Coen-brødrenes 'True Grit'.

Jeff Bridges overtager rollen som den hårdkogte, fordrukne og voldelige Marshall Cogburn, mens den unge og ivrige Texas Ranger, der i originalen blev spillet af Glen Cambell, spilles med stor entusiasme af altid gode Matt Damon. I rollen som den lille pige ses den debuterende Hailee Steinfeld, der leverer en forrygende debutpræstation.

Lad det være sagt med det samme, jeg elsker, simpelthen elsker, alt hvad Coen-brødrene har lavet.

Fra de fremragende film som 'Fargo', 'The Big Lebowski', 'A Serious Man' og 'No Country for Old Men' til de mere underfundige film som 'Barton Fink' og 'Hudsucker Proxy', ja, så er det alle film, jeg mindes med stor glæde og gerne genser flere gange. Selv når Coen-brødrene laver dårlige film, ja, så er det aldrig rigtig skidt, hvor eksempler som 'Ladykillers', 'Burn after Reading' og 'Intolerable Cruelty'.

Coen-Brødrenes største bedrift ligger i, at deres film altid er let genkendelige som netop film lavet af dem. Deres skæve universer, deres fremragende karakterportrætter og deres humoristiske tilgang er altid synlig i deres film, hvis manuskripter ofte flyder over med mindeværdige ordvekslinger og mindeværdige scener, uden brug af stort opsat ramasjang eller dramaturgiske kvælertag.

I modsætning til mange film i dag, så er Coen-Brødrenes film altid særdeles seværdige, og man fristes til næsten at kalde dem oplevelser. Man får filmiske oplevelser, når man sætter sig i biografsædet og Coen-magien løber over lærredet. Alle deres film er forskellige med forskellige historier, settings, plots, persongalleri og genre, og de har med stort held håndteret såvel lette som tunge inspirationskilder, med Homér i den tunge ende og 50'er slapstick i den lette ende (henholdsvis 'O' Brother, Where Art Thou' og 'The Ladykillers').

…Med 'True Grit' har de geniale brødre kastet sig over westergenren, og også denne gang er det på en gang og samme tid både en kærlig homage til genren og en ironisk nybehandling af koncepterne.

Manuskriptet er simpelthen genialt, og man skal faktisk tilbage til den geniale 'The Big Lebowski' for at finde dialog og persongalleri, der matcher denne films. Filmen bevæger sig ofte på kanten til slapstick i sin dialog, men på intelligent og underfundig vis formår filmen altid at holde sig på den fornuftige side, så humoren bliver et instrument til at drive filmen frem og bygge det dejlige persongalleri op, uden at forfalde til at blive billige one-liners.

Filmens plot, skønt det er et klassisk western-hævn-tema, er solidt bundet op på karaktererne, og plottet drives frem af netop det persongalleri, filmen portrætterer med en skøn og elegant lethed. Man kan med det samme lide både Cogburn, den unge pige og især den kække Texas Ranger, der alle udviser en afart af det 'sande mod', filmens titel peger i retning af.

Hvor Cogburn er den stoiske, primitive og fordrukne anti-helt, der skyder godt, rammer bedre men ofte mangler sociale evner, så komplimenteres han fantastisk af den unge, kække og floskel-befængte Texas Ranger, der er en kærlig men bestemt ironiske lussing til John Waynes (og alle andre for den sags skyld!) portræt af den stærk cowboy med hjertet på rette sted. Det er sjovt at følge, og man nyder hver eneste scene, der udfolder sig på lærredet, og det er konstant sjovt og vittigt, uden at blive plat eller ligegyldigt.

Matt Damon formår at gøre sin figur meget elskelig, selvom man synes han er ret fesen, et faktum han bestemt ikke selv er opmærksom på, når han omtaler sig selv i tredje person med bravour og floskler, mens Jeff Bridges , der tidligere har spillet selveste 'The Dude' i 'The Big Lebowski', leverer en pragtpræstation med både humor og alvor, som den fordrukne Cogburn, der selv i livets sidste år opdager, at gamle hunde rent faktisk KAN lære nye tricks.

Alting går op i en højere enhed, både skuespil, humor, manuskript og historie, og filmen er med rette nomineret til adskillige Oscars.

Den originale film vandt et par Oscars i en tid, hvor Western-genren var ny og frisk, og hvor det ikke var en genre, der var kørt træt.

Coen-Brødrene har med 'True Grit' formået at genopfriske western-genren, og det er i sig selv en ganske flot bedrift, ikke mindst fordi det som nævnt stadig er en Coen-film.

'True Grit' er igen en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for, uanset om du er til westerns eller ej.

Den formår at tage det klassiske western-koncept og gøre dem til sideplots i forhold til portrætterne af de mennesker, der alle er ude og lede efter deres 'sande mod', hvilket gøres med stor humor, stor indlevelse og en ganske stor portion selvtillid fra Coen-Brødrenes side.

Men for fanden, de har jo noget at have det i, de er jo geniale!

6/6 stjerner til True Grit