Biutiful

Biutiful | Menageatroz | Directed by Alejandro González Iñárritu | 2010 | 147 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Smertefuld filmoplevelse.

Det er svært at kalde en film som 'Biutiful' for entydigt god – selv om den rent faktisk er det. Sandheden er, at 'Biutiful' er den rene elendighed fra start til slut.

I hovedrollen følger vi Uxbal spillet med stor følsomhed og indlevelse af Javier Bardem. Han er fattig, alene med to børn, bor i en ussel lejlighed og er døende af kræft. Hverdagen i Barcelonas fattige bydel Santa Colomal får han til at hænge sammen ved at organisere illegal arbejdskraft for en kinesisk svedfabrik, og ved at fungere som kurer når selv samme skal bestikke det lokale politi.

Uxbals to børn går i skole og har begrænset kontakt med deres moder, som er maniodepressiv og temmelig utilregnelig. Uxbal – der holder sin dødsdom for sig selv – er desparat for at finde en, der kan tage sig af børnene, når han engang er væk, så i et naivt forsøg på at sikre børnenes fremtid flytter han sammen med børnenes moder igen.

Den mexicanske instruktør Alejandro González Iñárritu har som i sine tidligere film en fantastisk evne til at skildre samfundets nederste lag på en respektfuld måde. Karaktererne virker ægte og deres handlinger troværdige. Alle forsøger at klare sig, men ikke for enhver pris. Man fornemmer både værdighed og solidaritet blandt de fattige, som skildres i filmen, og man føler den smerte de gennemgår, når de må træffe valg for at overleve, som har konsekvenser for deres nærmeste omgivelser.

…I modsætning til Iñárritus tidligere film har han denne gang droppet det sammenflettede plot, der fungerede fremragende i 'Amores Perros', men som har hvilet som en forbandelse over hans efterfølgende film.

De har ofte lidt under den overkonstruerede puslespilsopbygning, hvor det forventedes, at de typisk tre parallelle historier på raffineret vis blev kædet sammen hen mod slutningen. Det klæder således Iñárritu med en mere lineær fortællestil, og jeg har ærligt talt svært ved at se, hvordan 'Biutiful' skulle være fortalt anderledes.

Uxbals smertelige nedtur er ubærlig at se på. Men midt i al smerten og elendigheden gemmer filmen på et smukt budskab. En lektie om livet der handler om ikke at tage det for givet og indirekte fortæller os, hvordan, det bør leves. Elendigheden fungerer som en øjenåbner, der viser os, hvor godt vi egentlig har det, og hvor meget vi spilder tiden på ligegyldigheder, mens de mindre heldige dagligt må kæmpe for et værdigt liv.

'Biutiful' er på en og samme tid en forfærdelig, livsbekræftende og smuk film.

5/6 stjerner til Biutiful