Fair Game

Fair Game | River Road Entertainment | Directed by Doug Liman | 2010 | 108 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Aktuel og relevant spændingsfilm.

'Fair Game' går i fodsporene på 'Alle Præsidentens mænd' fra 1976 og fortæller en aktuel historie baseret på virkelige begivenheder pakket ind som politisk thriller.

Med udgangspunkt i Irak-krigen – der tog sin begyndelse i marts 2003 – følger vi den virkelige CIA-agent Valerie Plame og hendes mand – den tidligere ambassadør i Niger, Joseph Wilson.

Da det er kommet den amerikanske efterretningstjeneste for øre, at en stor mængde uran og aluminiumsrør – som kan bruges til at fremstille en atombombe – er kommet i Saddam Husseins hænder via Niger, konsulterer de Wilson for at høre, om han finder det sandsynligt. Wilsons udmelding er ikke til at tage fejl af; han finder det højst usandsynligt! Udmeldingen ignoreres imidlertid af den amerikanske regering, der hungrer efter at komme i krig med Saddam ovenpå ydmygelsen den 11. september 2001. Under påstand af at der findes masseødelæggelsesvåben i Irak invaderer de landet. Frustreret over dette åbenlyse bedrag skriver Wilson en artikel i New York Times, hvor han forklarer sagens rette sammenhæng. Artiklen skaber røre i andedammen, og nogle højtstående embedsmænd fra det hvide hus beslutter sig for at afsløre, at Wilsons kone er CIA-agent.

Instruktør Doug Liman lavede den udmærkede første film i serien om Jason Bourne med Matt Damon i hovedrollen. Sidenhen har han ikke imponeret synderligt – i særdeleshed ikke med den elendige 'Jumper' fra 2008. Med 'Fair Game' er han tilbage i sit rette element og har lavet en ikke bare aktuel og relevant film, men også en særdeles spændende en af slagsen.

…Det komplicerede plot kræver sit af tilskueren, men selv om man ikke fanger hver eneste detalje i sagen, er hovedlinierne så klare, at man sagtens kan følge med alligevel. Filmen giver sig tid til at opbygge karaktererne og historien, og på trods af den klare kamp mellem de gode og de onde fremstilles begge sider forholdsvis nøgternt og i tråd med den virkelighed, vi tror, vi kender.

"Forholdsvis nøgternt", for der er ingen tvivl om, hvem filmskaberne holder med. 'Fair Game' er på mange måder et frontalt angreb på den daværende Bush-regering og de fatale fejltagelser denne stod bag – bevidst eller ubevidst. Det gør dog ikke filmen mindre relevant. Især ikke for amerikanerne der genvalgte Bush i 2004 på trods af afsløringerne om, at USA var gået i krig på falske forudsætninger.

I takt med at historien udvikler sig, stiger spændningen, og man føler med de to hovedpersoners tiltagende frustrationer og kampe, der rækker langt ud over deres egen skæbne. Naomi Watts og Sean Penn bidrager begge med stærke præstationer, der er med til at gøre filmens historie vedkommende og troværdig. Der spilles på ingen måde afdæmpet, som det er blevet kotyme, når en historie skal virke seriøs, men medrivende og intenst – og det virker!

Hvor mange friheder filmskaberne har taget sig for at få den virkelige historie til at fungere på det hvide lærred, kan jeg ikke gennemskue, men slutresultatet taler sit eget tydelige sprog og er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at deltage aktivt i demokratiet i stedet for blot at læne sig tilbage, i samme øjeblik man har ladet sin stemmeseddel falde gennem sprækken i stemmeurnen.

4/6 stjerner til Fair Game