The Pillars of the Earth

The Pillars of the Earth | Tandem Communications | Directed by Sergio Mimica-Gezzan | 2010 | 456 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Tony og Ridley Scott rammer næsten plet i filmatisering af Ken Folletts elskede roman!

Ken Follett, den walisiske forfatter, har solgt mere end 130 millioner bøger verden over, siden han i 1978 fik sit store gennembrud med romanen 'Eye of the Needle' ('Storm Øen'), en thriller der kort efter blev filmatiseret med bl.a. Donald Sutherland i hovedrollen.

Han har udgivet 21 bøger, senest 'Giganternes Fald' fra 2010.

Når Ken Follett normalt sætter sig bag tasterne og begynder arbejdet med at tilføje værker til sin ganske betydelige produktion af romaner, så er det ofte thrillers, ofte spionrelaterede, og flere af dem fra 2. verdenskrig.

Det er ikke bøger som Dan Browns middelmådige parodier på romaner, men derimod gedigne og historisk gennemarbejdede produkter, der oser af realisme og detaljerigdom.

I 1991 havde Follett etableret sig som en af de store navne indenfor litteraturen. Med 8 succesromaner bag sig tog han en beslutning, der for altid ville definere ham som forfatter. Han satte sig ned og skrev mesterværket 'Pillars of the Earth' ('Jordens Søjler'), en roman der afveg betydeligt fra hans typiske stil og gængse historie, idet det var en storslået roman om bygningen af en katedral i england i den tidligere middelalder, der strakte sig over mere end 60 år.

…Romanen er blandt mine klare favoritter, ikke mindst fordi den sømløst og skamløst underholdende formår at portrættere middelalderlivet for sit ganske omfattende persongalleri med skurke, helte, skønne kvinder og politiske intriger, med den katolske middelalderkirke som den åbenbare skurk, og med kongemord og kamp om tronen som tapet. Man elsker, hader, græder og ler med hovedpersonerne, man klapper i hænderne, når de onde får deres bekomst, og frydes, når kærligheden sejrer.

Bogen handler basalt set om England i 1100-tallet. Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget. Den gode munk Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, der er det geografiske omdrejningspunkt i romanen, og bag sig har han stærke allierede i form af den stærke men følsomme Tom Bygmester, den skønne Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter og Jack, stedsøn af Tom Bygmester, hvis liv er det mest omtumlede og mest interessante i bogen.


Men Philip har stærke kræfter imod sig, navnlig den ambitiøse og skruppelløse Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel for sin personlige magt, den korrupte, dekadente og voldelige William af Shiring, den brutale herremand, der betragter bønder og omgivelser som sin ejendom, og hvis liv man som læser adskillige gange gerne ser en (brutal!) ende på, samt ikke mindst flere regenter, der kæmper om magten i England i en tid, hvor kongemord, snigmord og god gammeldags dobbeltmoral var standarden. De har ikke meget overblik eller fokus over livet på de lavere niveauer, og gang på gang lader de egen vinding komme i vejen for den gode kamp, for kærligheden og for retfærdigheden.


Adskillige andre personer er ligeledes med for at krydre bogen, og små som store roller er alle perfekt portrætteret så realistisk, at man glemmer, bogen handler om noget så kedeligt som bygningen af en kirke, idet det er de liv, der berøres af byggeriet, bogen reelt handler om.

Det er en smuk, poetisk og stærk beretning, man kun nødtørftigt lægger fra sig, når først smudsbindet er krænget af og side 1 vendt!

Ja, som det kan læses er jeg ganske betaget af denne bog, og selvom jeg siden jeg læste bogen første gang for flere år siden har drømt om at se den realiseret på det store lærred, så har jeg ofte ligeledes tænkt på, hvor vanskelig en opgave det måtte være, ikke mindst vanskeligheden med at ramme de mange portrætter af personer, som jeg som læser har helt klare opfattelser af.

Det var faktisk først i 2001, da Peter Jackson viste verden, at man kan tage en elsket og anerkendt roman af større omfang, og realisere den som billedmedie, uden at historie eller oplevelse forringes.

Herefter imødeså jeg det produkt, jeg nu har set, og selvom jeg for altid vil anbefale bogen til alle, der måtte lede efter en dejlig litterær oplevelse, så er jeg overvejende positiv overfor serien, der formår at genskabe store dele af magien fra bogen, også selvom mange detaljer fra den 1000 sider lange bog er undladt til fordel for en mere smidig historie, der gør sig bedre i filmmediet.

Store kræfter fra Hollywood står bag serien, nemlig de to brødre Ridley og Tony Scott, og det ses i det professionelle koncept, man udsættes for, det er erfarne folk, der er inde over!

Det første der slår dig som seer, når du tænder for serien er, hvor fantastisk flot serien er produceret.

Production design er helt i top, lige fra de fattige rønner til de storslåede gemakker hos konger og dronninger. Kampscenerne er professionelt udført, og der er en detaljerigdom, der giver præcis den realisme, der kræves for at lykkes med en produktion af denne art. Alt fra rustninger, dragter, våben og værktøj ser rigtigt ud. Man ER i middelalderen!

Serien er castet med store og små navne, der alle gør et fremragende stykke arbejde for at genskabe persongalleriet fra bogen.

Det imponerende er, at man (i min optik!) har ramt præcis de typer, som jeg som læser havde realiseret dem i mit hoved, da jeg nød romanen i første omgang, og store stjerner som Donald Sutherland (der spiller med i sin anden filmatisering af en Follett roman!) og Rufus Sewell kaster stjernestøv over produktionen, selvom deres roller hverken overstråler eller overskygger det øvrige cast.

…Der er tale om en meget fin oversættelse fra bog til film, og de kreative friheder, der er taget for at skabe serien, er oftest velfunderede og funktionelle. Serien fanger de politiske stridigheder mellem kirke og borger, og selvom skurke- og helteroller er klart fordelt (som de også er i bogen!), så er det aldrig sort/hvidt. Storpolitik, kærlighed til hinanden og Gud, samt store følelser som had og lyst, er til stede!

Der er tale om, at 7/8 af serien rammer helt plet, og er en forrygende rejse tilbage til det 12. århundrede i selskab med baroner, konger, munke, håndværkere, ludere og lommetyve.

Når jeg ikke er helt oppe at ringe, skyldes det i høj grad slutningen, der afviger så kraftigt fra oplægget, at det er en anelse anti-klimaktisk.

Slutningen virker forceret, og virker som et forsøg på at opsummere og afslutte alle åbne plot-linjer på en nærmest 'Columbo-agtig' måde indenfor seriens sidste minutter.

Løb man tør for penge? Ideer? Skulle den forholdsvis dyre serie sluttes efter 8 afsnit, og kunne man ikke få 2 afsnit mere, for at lave en mere afrundet slutning?

Ja, det står hen i det uvisse, og slutningen skæmmer det samlede resultat lidt. Men også kun lidt!

For det billede man efterfølgende sidder tilbage med er stadig, at man har været vidne til en fejende flot oplevelse, der i seriens 7-8 timer ofte har efterladt dig i tårer og betagelse, betagelse over både skuespil, kulisser og den detaljerigdom, serien er beriget med.

Serien ville få 6 ud af 6 stjerner, hvis man havde tænkt lidt mere over slutningen og ikke afveget så betydeligt fra oplægget.

Afvigelse er ok, det er det som nævnt flere steder i serien, men ikke hvis man afviger så meget, at slutningen pludselig ikke matcher resten af serien, så virker det påklistret og forkert, og det er lidt en skam, når resten er så perfekt udført!

I 2008 udgav Follett efterfølgeren til 'Jordens Søjler' i form af den 'Uendelige Verden', en bog jeg har liggende, og som jeg snarest skal i gang med.

Den skal jo helst læses, inden den filmatiseres, ikke?

Jeg glæder mig meget!

5/6 stjerner til The Pillars of the Earth