Get Him To Greek

Get Him To Greek | Universal Pictures | Directed by Nicholas Stoller | 2010 | 109 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Fanger aldrig magien fra den første film.

Jeg vil så gerne kunne lide 'Get Him To Greek', for jeg elsker karaktererne, som filmen bygger videre på fra den glimrende 'Forgetting Sarah Marshall'. Det fungerer bare ikke rigtigt i denne omgang.

'Get Him To Greek' fokuserer på rockstjernen Aldous Snow (Russel Brand), der i 'Forgetting Sarah Marshall' var en bifigur, men som nu er helt i front sammen med Jonah Hill, der også var med i nævnte film – blot i en anden rolle. Det kommer der et par gode grin ud af, men hvor 'Forgetting Sarah Marshall' blev holdt oppe af den gennemgående kærlighedshistorie tilsat stænk af vanvid, når Aldous Snow og de andre sjove bifigurer var med i billedet, er handlingen i denne omgang noget mere simpel.

Jonah Hills karakter Aaron Green skal kort fortalt eskortere Aldous Snow fra London til Los Angeles, hvor Aldous skal spille på The Greek. Et spillested, som 10 år tidligere dannede ramme om en skelsættende koncert med Aldous' band Infant Sorrow, hvis populariet er dalet gevaldigt siden. Håbet er at en jubilæumskoncert kan skabe fornyet interesse for bandet og Aldous, og at pladeselskabet kan score kassen på at sælge rettighederne til at sende koncerten live.

Aaron får dog mere at se til end at nå flyet til tiden, da Aldous ikke længere er på vandvognen som i 'Forgetting Sarah Marshall', men vælter sig i både stoffer og alkohol. Aaron gør hvad han kan for at holde Aldous clean, men det er svært, når chefen (Sean Combs aka. P. Diddy) samtidig har bedt ham om at lefle for den fallerede rockstjerne. Det fører naturligvis til adskillige episoder i filmen, hvor Aaron og Aldous er mere end almindeligt høje sammen, og hvor de pubertære, latrinære og vulgære jokes står i kø. Det går over halvdelen af filmen faktisk med, og det er rigtig sjovt i nogle scener, men også pinligt umorsomt i andre.

…Værst bliver det dog i den sidste tredjedel, hvor alvoren pludselig sætter ind, og filmen når en konklusion, der ikke bare er forudsigelig, men også får korthuset til at falde sammen, da den læner sig op af en erkendelsesrejse mellem de to hovedpersoner, som aldrig rigtig finder sted.

Jovist, de oplever en masse skøre ting sammen, og Aaron og Aldous går igennem en krise med deres respektive kærester, men det er ikke nok til at man føler, at filmens karakterer bevæger sig fra et punkt til et andet. Dertil er den alt for fokuseret på enkeltstående jokes og alt for lidt på en god gennemgående historie.

'Get Him To Greek' når ikke 'Forgetting Sarah Marshall' til sokkeholderne, og det er forbandet synd, for det er nogle fede karakterer den har at arbejde med. Den mangler blot den første films charme, gode historie og velbalancerede opbygning. Og det er jo temmelig vigtige ingredienser.

Anmeldelsen er af den amerikanske DVD. Hvornår og hvilket format filmen kommer til Danmark i vides ikke.

3/6 stjerner til Get Him To Greek