The Last Airbender

The Last Airbender | Paramount Pictures | Directed by M. Night Shyamalan | 2010 | 103 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Shyamalan fortsætter sin nedtur med en underligt rodet affære.

M. Night Shyamalan har efterhånden et blakket ry blandt filmfans verden over. Han tog verden med storm med den kraftfulde og overraskende 'Den sjette sans'. Han blev hyldet som den nye Hitchcock – det nye store håb i Hollywood – på grund af filmens dystre historie og det meget berømte 'plottwist' i slutningen af filmen, hvor tæppet hives væk under tilskueren med stor effekt.
 
Netop "twistet" og gyset blev efter denne film Shyamalans trademark.  Det er samtidig blevet hans største problem, fordi folk i alle hans efterfølgende film søgte og forsøgte at gætte netop dette 'twist' – også selvom filmen slet ikke lagde op til det (eller i øvrigt havde et!).
 
Desuden har den gængse biografgænger i horder stormet i biografen til hans efterfølgende film i håbet om endnu et isnende bekendtskab, og er i den forbindelse blevet slemt skuffet, når film som 'Lady in the Water' og 'Unbreakable' løb over lærredet.
 
Shyamalans største bedrift er uden tvivl 'Den sjette sans', men også film som 'Unbreakable' (superhelte origin), 'Lady in the Water' (børnefabel tilsat voksenstemning) og 'Signs' (poetisk monsterfilm) har meritter, om end de i høj grad lider af de problemer, Shyamalan generelt har udvist som instruktør og manuskriptforfatter, nemlig et ønske om at bruge tung symbolik og selvforherligende egenroller på en måde, der ikke gjorde filmene ære.
 
Film som 'The Happening' og 'The Village' skuffede fælt. Den sidstnævnte fordi "twistet" var så forudsigeligt og den første fordi det var noget makværk!
 
Igennem de seneste 10 år har Shyamalans karriere fået en del skrammer, men selvom filmfans generelt er blevet mere og mere utilfredse med hans film, så har Hollywood stadig en del tiltro til ham, idet de konsekvent smider millioner af dollars efter ham – penge han ikke altid tjener ind igen.
 
Uanset hvad så er hans film let genkendelige, og hans temaer ligeså.
 
'The Last Airbender' er en smuk og nærmest poetisk historie fra tegneseriebørnekanalen Nickelodeon og handler om et fantasiland, hvor fire enklaver jord, ild, vand og luft lever i harmoni takket være en såkaldt 'Avatar' – en munk, der skaber balance i verden. For 100 år siden forsvandt denne 'Avatar', og det ærgerrige ildfolk har ved hjælp af tungt maskinel og industri overtaget magten i verden. En ung dreng dukker op og viser sig hurtigt at være denne 'Avatar', og kampen for at genskabe balancen begynder.
 
Det er for så vidt et ganske fint, om end lidt tungt økobudskab, filmen portrætterer, nemlig at maskiner og industri kun virker et vist stykke, og at naturen altid finder tilbage og genopretter balancen uanset hvad.
 

…Filmens effekter er meget flotte, og minder ikke om noget, vi tidligere har set. Vand og ild mødes og volde af jord stopper ildkugler mens onde soldater skylles væk af tsunamier eller kraftige vindstød – alt sammen troværdigt og flot udført.

Kampscenerne i filmen, og dem er der en del af, er flotte og oftest engagerende. De er faktisk i denne anmelders øjne blevet lidt uretfærdigt behandlet af de danske anmeldere.
 
Actionscenerne er nærmest tegneserieagtige og filmen er hverken for lang eller for kort.
 
Men en god film, det er det ikke!
 
Filmens manuskript føles forceret og ufokuseret. Det vil simpelthen for meget. Historien er for så vidt ganske let at følge med i, men der sker for meget, og det virker ikke.
 
Dialogen i filmen er grænsende til tåkrummende, især børneskuespillernes replikker er flade og nærmest ufrivilligt komiske. Generelt er skuespillet ikke særlig godt, og hvor de voksne og mere erfarne skuespillere leverer tilfredsstillende om end rutineprægede og kedelige præstationer, så leverer børnene decideret dårligt skuespil fra ende til anden, selv den unge Patel, der fik sit gennembrud i den fine 'Slumdog Millionaire'.
 
Skuespillets kvalitet kan kun falde tilbage et sted, nemlig på instruktøren. Shyamalans evner som instruktør, herunder personinstruktør, er klart et problem, og han formår simpelthen ikke at personinstruere på en måde, så han får det bedste ud af sine folk. Han lider af samme problem som George Lucas, der helt klart har evner som producer, som idémager og som forfatter, men han evner ikke at instruere de nære og vigtige scener, han evner ikke at lave ordentlig dialog og han fokuserer for meget på gimmicks og effekter.
 
I hænderne på en kyndig personinstruktør, Spielberg eksempelvis, havde vi givetvis stået overfor en helt anden film.
 
Som det står nu, har filmen klart et potentiale, og tanken er da også, at det skal være en trilogi. Forhåbentlig overlader Shyamalan tøjlerne til en dygtigere instruktør og lader en mere kyndig person skrive dialogen i filmen. Idéerne og fantasien har han, han har bare brug for hjælp til at realisere dem på lærredet!
 
Overordnet en meget flot film med en god historie og nogle meget flotte effekter, der dog ikke i tilstrækkelig grad suppleres af de skuespilspræstationer, der skal til, for at gøre denne type film til en helstøbt oplevelse.

2/6 stjerner til The Last Airbender