The Killer Inside Me

The Killer Inside Me | Muse Productions | Directed by Michael Winterbottom | 2010 | 109 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Ubehagelig, men vedkommende fortælling om de mørkeste sider af den menneskelige psyke.

For en flittig biografgænger som mig er det en befrielse, når der kommer en film, som får hjertet til at banke, hjernen til at arbejde og fingrene til at bore sig ned i armlænet på biografsæddet. 'The Killer Inside Me' er en sådan film.

En afsindig mørk og kynisk historie om de værste sider af mennesket – i mere end en forstand. En film noir, når den er allermest sort.

I en lille, støvet by i 1950'ernes Texas følger vi den unge vice-sherif Lou, der klarer dagligdagens udfordringer med mundtøjet fremfor sheriffens klassiske seksløber. Hvorfor gå med pistol når byen ikke har nogen skurke, synes at være hans motto.

På et rutinebesøg til den lokale luder Joyce overraskes han af hendes iltre temperament og tydelige foragt for hans virke. Hun slår ham adskillige gange i ansigtet og sviner ham til på det groveste. Til at starte med lader Lou de mange eder og forbandelser prelle af, men efter et stykke tid er det som om, der tændes noget i ham. En indre ondskab vækkes til live, og den umiddelbart så rolige Lou begynder at udvise stærkt psykopatiske træk, som bliver starten på en uhyggelig voldsbølge i den lille by.


'The Killer Inside Me' er en gennemført nihilistisk fortælling om livets meningsløshed og menneskets forsøg på at give det meningsløse mening med love, regler og uskrevne normer.

Normer, som folkene i den lille by i Texas bruger til at feje det, de ikke bryder sig om ind under gulvtæppet. Her får det lov til at ligge, indtil en modig sjæl kommer forbi og undrer sig over bulerne på det ellers så nydelige tæppe.

Casey Affleck er kold og afstumpet i rollen som Lou. I en af filmens stærkeste scener dræber Lou en pige ved at smadre hendes ansigt til ukendelighed. En voldsom og ubehagelig scene, hvor Lou ikke kun viser os sin allermest dyriske side, men også en minimal grad af menneskelighed, da han under maltrakteringen hvisker beroligende til pigen, at hun "Bare skal slappe af. Det er snart overstået". Et absurd scenarie, der underbygges af Michael Winterbottoms rolige instruktion, som får scenen til at virke underligt autentisk.

I modsætning til andre film om seriemordere forsøger 'The Killer Inside Me' ikke at komme med nogen forklaring på Lous handlinger. Han ved dårligt nok selv hvorfor, og må ofte rationalisere sig frem til den ene absurde grund efter den anden. Der hentydes flere steder til nogle episoder i hans barndom, som muligvis har lagt kimen til den ondskab han bærer rundt på, men der konkluderes aldrig noget.

Michael Winterbottom har et godt tag på filmens virkemidler og forfalder aldrig til sensationalistisk voldsforherligelse. Med den fremragende Casey Affleck i hovedrollen har han skabt en meget stemningsfuld, intelligent og tankevækkende film om et sygt menneske, og de påvirkninger et sådant individ har på den "normale" omverden, der ofte nægter at se sandheden i øjnene. Det er ikke nogen behagelig film, men en kompromisløs og rystende beskrivelse af et afstumpet menneske.

Filmen er baseret på en bog af af Jim Thompson, og er tidligere blevet filmatiseret i 1976 med Stacey Keach i hovedrollen.

5/6 stjerner til The Killer Inside Me