The Book of Eli

The Book of Eli | Alcon Entertainment | Directed by Albert Hughes, Allen Hughes | 2010 | 118 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Visuelt imponerende actionfilm formår ikke at behandle sit eget emne intelligent.

Det er sjældent, at jeg bliver direkte "fornærmet" over en film, men det er ikke desto mindre tilfældet med 'The Book of Eli', der har den ellers fremragende Denzel Washington i hovedrollen.

'The Book of Eli' er et postapokalyptisk drama om en mand, der har brugt 30 år af sit liv på at vandre mod vest, hvor han er blevet beordret hen af en stemme i sit hovede for at aflevere en speciel bog. Verden som vi kender den eksisterer ikke mere, og alle religiøse skrifter er blevet brændt, da man mente, at de var den direkte årsag til at alting gik galt.

På sin rejse møder vores hovedperson – med det bibelske navn Eli – flere hedenske mennesker, der forsøger at røve, spise eller slå ham ihjel. Hvad angriberne ikke ved er, at Eli er yderst behændig med sin medbragte machette, hvilket fører til flere voldsomme scener, hvor der ikke lægges fingre imellem, når lemmer skilles fra torso.

Filmens hovedskurk; Carnegie – vanligt overspillet af Gary Oldman – styrer en lille by, der lige så vel kunne have eksisteret i det vilde vesten, men hvor sprut er udskiftet med vand som vigtigste indtægtskilde. Carnegies største passion er jagten på en helt speciel bog (ja, den!), som han kender til, da han ligesom Eli har levet i tiden før den altødelæggende krig. Carnegie er overbevist om, at bogen vil kunne give ham ubegrænset magt over de svageste mennesker på jorden. Hvordan? Ved at bruge ordene i bogen til at give folk noget at tro på. Gættet det nu?

'The Book of Eli' er stemningsfuld, visuelt gennemført og tro mod sit eget oplæg. Og det er det oplæg, som jeg tillader mig at blive "fornærmet" over. Jeg har svært ved at opfatte historien som andet end to timers kristen propaganda, der forsøger at fortælle os, at vi mennesker har brug for at tro på noget, hvis ikke vi skal ende som primitive, blodtørstige og uintelligente væsener.

Jeg har som sådan ikke noget mod kristendom eller kristen symbolik – folk må tro på, hvad de vil – men jeg har noget imod, at filmen så ensporet antyder, at vi mennesker ikke er i stand til at handle fornuftigt uden gamle religiøse foreskrifter til at guide os – i dette tilfælde den kristne.


I modsætning til 'The Road' (2009) der forsøgte at lære os noget om os selv, hvilket ofte er den største styrke ved science fiction, har 'The Book of Eli' ikke rigtigt noget interessant at fortælle.

Historien forsøges nuanceret flere steder, men detaljerne drukner i bulder og brag og religiøse floskler. Den berører meget kort faren ved religiøs fanatisme, og at der altid vil være mennesker, som forsøger at udnytte de svageste i religionens navn, men ingen af disse observationer fører til noget brugbart. Så er ‘The Wicker Man’ fra 1973 langt mere interessant. Den opstiller et tilsvarende skisma, der ikke kun fortæller noget om os mennesker, men gør det uden at vælge side.

Hughes-brødrene påstår selv, at filmen ikke er synderligt kristen, og at Elis mission ikke handler om en bestemt tro, men blot om at tro på noget – det fungerer bare ikke i min bog. Dertil er filmens historie alt for ulige vægtet og uintelligent skruet sammen.

Actionscenernes effektivitet fornægter sig imidlertid ikke. Der er optil flere meget intense og velafviklede kamp- og skudscener med en fantastisk lydside, men det er ikke nok til at hæve 'The Book of Eli' over tidligere film i genren. Resultatet er en visuelt flot, men også temmelig ligegyldig og kedelig actionfilm – religiøs eller ej.

2/6 stjerner til The Book of Eli