Predators

Predators | Twentieth Century Fox Film Corporation | Directed by Nimród Antal | 2010 | 107 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Selvhøjtidelig monsterfilm har intet nyt at tilføje til genren eller de tidligere film i serien.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at effektguruen Stan Winston skabte et ikonisk monster, da han i 1987 blev hyret til at lave et højteknologisk rumuhyre, der kunne hamle op med selveste Arnold Schwarzenegger i filmen 'Predator'.

I instruktørstolen på filmen sad den ukendte John McTiernan, der året efter blev en af Hollywoods mest eftertragtede instruktører med den højeksplosive actionfilm 'Die Hard'. McTiernan gav 'Predator' det ekstra skud af adrenalin og klasse, der hævede filmen over andre tilsvarende B-film. Lidt af en bedrift, når man ser på rollelisten, der udelukkende består af testostoronpumpede muskelbundter, der giver sig ud for den kommandoenhed, som skal redde nogle nedstyrtede piloter i junglen. Det kunne meget nemt være blevet ufrivilligt morsomt – og er det også lidt.

'Predator' blev et hit og få år efter i 1990 blev en ny, ukendt instruktør – Stephen Hopkins – hyret til at lave den uundgåelige to'er. Arnold blev skiftet ud med Danny Glover og handlingen flyttet fra junglen til Los Angeles.

På trods af nogle mildest talt ujævne skuespillerpræstationer havde to'eren nogle ekstremt effektive og mindeværdige actionscener, der i mine øjne holder 100% den dag i dag, og som har gjort filmen til lidt af en guilty-pleasure. Manuskriptforfatterne Jim og John Thomas byggede fint videre, på det vi nåede at lære om rumuhyret i den første film, altimens en nøglescene – der egentlig var ment som en joke – lagde kimen til de to Alien vs. Predator film, som alle elsker at hade. På trods af de gode intentioner floppede filmen, og franschisen blev droppet.

Rygterne svirede i mange år om en fortsættelse af filmserien. Robert Rodriguez viste ved flere lejligheder interesse for at lave en tre'er, og han havde da også i sin tid skrevet et manuskript til en fortsættelse, som desværre blev skrinlagt pga. for store produktionsomkostninger. I begyndelsen af 2010 fik han imidlertid grønt lys til at fortsætte serien, hvilket fik de mange fans af den originale serie til at juble – inkl. undertegnede – og som gav håb om en respektfuld behandling af den oprindelige filmserie. Nimród Antal, der lavede den effektive 'Vacancy' i 2007 blev hyret som instruktør, mens Rodriguez nøjedes med at tage producerhatten på.

Hvordan er resultatet så blevet?

…'Predators' er en B-film som de to foregående film i serien – tag ikke fejl af det – men hvor de to foregående film fungerede som en forlængelse af hinanden virker 'Predators' mere som en genindspilning af den første film.

Smækfyldt med referencer, hyldester og alternative scener til og fra 'Predator' føles 'Predators' som én lang gentagelse af noget, man har set før og bedre. Historien er fuldstændig blottet for fornyelse, videreudvikling og overraskelser.

Som i den første film følger man nogle veltrænede personager med usædvanligt store våben, der render rundt i junglen og ser meget alvorlige ud i hele filmens spillelængde. Deres mission er at overleve, da de pga. deres evner ud i krig, mord og lignende er blevet udvalgt af Predator-racen til at deltage i en jagt, hvor de er byttet. Når de ikke bekriger hinanden eller fyrer floskler af, stirrer de stift ud i junglen, hvor noget ukendt belurer dem. Ukendt for dem, men ikke for publikum, så der røg det spændingsmoment…

Det mest positive jeg kan sige om 'Predators' er, at den rammer tonen fra den første film rimelig godt, og at enkelte scener har en vis grad af intensitet over sig, men det er bare ikke nok til at tilfredsstille. Det er jo ikke fordi de to gamle film er mesterværker, så hvad er det helt præcist, jeg kræver af denne fortsættelse? Lad mig komme med nogle eksempler.

For det første lugter filmen langt væk af, at man har villet spare penge ved at lade den foregå i junglen. Hvorfor skal den det? Jeg kunne komme på mange langt mere interessante settings, der ville udvikle franchisen mere. Nuvel, den foregår i en jungle igen, så hvis bare historien er interessant, så går det nok. Det er desværre ikke tilfældet.

For det andet har filmen svært ved at stå på egne ben. Det er som om, filmskaberne har haft alt for travlt med at lave den ene homage og reference efter den anden, at de har glemt at give filmen sin egen identitet. Fans af Predator-serien kender den første film til hudløshed, så det er altså ikke nok at skifte indianer Billys Bowie-kniv ud med Yakuza Hanzos samuraisværd og vise os en scene tilsvarende den, der blev klippet væk fra i 'Predator', hvor Billy i fuld krigsmaling skærer i sig selv og udfordrer rumuhyret. Eller den tilsvarende scene i 'Predator 2', hvor King Willis møde med dæmonen "from the other side" gav mig gåsehud. Nytænkning tak!

For det tredje er de Predators, der optræder i filmen klodsede og dumme i forhold til den ene predator, der udryddede Arnolds kommandoteam i 'Predator' eller de mange predators, der hele filmen igennem havde overtaget i 'Predator 2'. Det er en stor del af de frygtindgydende predators styrke, at de føles uovervindelige. Det gør de på ingen måde i 'Predators'.

For det fjerde savner jeg Kevin Peter Hall, der var inde i de oprindelige predators, og som gav det store væsen et elegant, let og nærmest balletagtigt bevægelsesmønster, der pustede liv i Stan Winstons fantastiske kreation. Uhyret virkede som et højtudviklet væsen fra en anden verden og ikke som en mand i latexdragt, der har svært ved at bære vægten af 100 kg. gummi.

Og jeg kunne blive ved!

'Predators' er nogenlunde tro mod sit oplæg, og et par enkelte opfindsomme påfund stikker ud i ny og næ, men som helhed er den fantasiløs, selvhøjtidelig og overfladisk. Den er praktisk talt en gentagelse af etteren og tilføjer intet nyt til serien, hvilket to’eren gjorde i rigt mål – om man kan lide den eller ej. I stedet afmystificeres de ikoniske væsener ved at reducere dem til intetsigende monstre, der oven i hatten er alt for nemme at slå ihjel. Det ødelægger en del af den intensitet, som var til stede i etteren, hvor soldaterne rent faktisk virkede chanceløse overfor den dengang så frygtindgydende predator, og det ødelægger den fine videreudvikling af monsteret, som man så i ‘Predator 2’.

Robert Rodriguez har selv kaldt 'Predators', hvad 'Aliens' (1986) var til 'Alien' (1979). Det er vist det, man kalder at tage munden for fuld. Især når han samtidig nedgører 'Predator 2' ved at ignorere den og kalde 'Predators' for den rigtige fortsættelse til 'Predator'. Hrmpff!

Get to da choppa!!!

2/6 stjerner til Predators