Pour Elle

Pour Elle | Fidélité Films | Directed by Fred Cavay | 2008 | 96 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Effektiv fransk thriller med glimrende skuespil fra Diane Kruger.

Franskmanden Fred Cavayé har både skrevet og instrueret dette drama baseret på en roman af Guillame Lemans. Begge er relativt ukendte, og i sammenhængen med film og danske biografer er de begge nye ansigter.

Filmen er kort fortalt en klassisk historie om ordinære mennesker der ufrivilligt kastes ud i ekstreme situationer, en fortælling om det vi er i stand til, når omstændighederne tvinger os, men mest af alt en historie om kærligheden og de ting, man gør for dem, man elsker!

Historien er set mange gange før, herunder i talrige Hollywoodproduktioner af svingende kvalitet, hvor thrillerklassikere som Polanskis 'Frantic' og 'Skyggen' står som de gode eksempler, mens sidste års 'Harry Brown' faldt igennem med utroværdigt drama og spektakel som rammen for en historie, der startede stærkt, men som filmen skred frem mistede al forbindelse til den realisme, der er livsnødvendig for, at denne type film lykkes.

'Pour Elle' er et spændende bekendtskab og klart en af de bedre udgaver af den klassiske historie. Det er gedigent håndværk, når Cavayé med sikker hånd skaber en solid basis for det drama, der udfolder sig for tilskueren. I modsætning til de mange dårlige Hollywoodfilm er der intet overdramatiseret eller opskruet i denne film, ingen usandsynlige eller utroværdige actionscener.

Filmen er udover den sikre instruktion båret af meget stærke skuespilspræstationer, og især Diane Kruger er stærk i rollen som moderen, hvis liv vendes på hovedet og dermed bliver centrum for dramaet, mens Vincent Lindon (erfaren fransk skuespiller med utallige film bag sig) har det tilpas slidte og troværdige udtryk i sin præstation.

De spiller flot sammen og det kan ikke kaldes underspillet, blot spillet med realisme og nerve, så man altid føler med dem og engagerer sig i deres skæbner.

Filmen bruger effektivt parrets barn som fokuspunkt for dramaet, og selvom skuespilleren (i både yngre og ung udgave) spiller ok, så har han kun ganske få replikker. Men det er heller ikke nødvendigt med mere, idet hans tilstedeværelse alene eksemplificerer alt det, der kæmpes for i filmen.

Barnet bruges klogt af Cavayé til at skabe sympati, dog uden at lade ham komme med Hollywood-floskler som ”jeg savner mor”, ”jeg hader far” osv. Han udstråler savn og det spiller både mor og far glimrende op imod.

Filmens historie er som sagt troværdig, og den proces parret, især manden, går igennem, virker realistisk og filmen forfalder aldrig til krampagtige dramascener.

Eneste aber dabei ved filmens narrative struktur må siges at være politiets gennemgående effektivitet. De er lige et skridt bagved hele tiden, og det virker lidt påtaget, at det konstant bruges som dramaturgisk instrument, når historien alene er engagerende nok.

Men uanset dette lille men, så er filmen en solid og flot film, der på alle punkter underholder og holder dig på kanten af sædet, og mere end én gang giver en klump i halsen og svedige håndflader.

4/6 stjerner til Pour Elle