Soul Kitchen

Soul Kitchen | Coraz | Directed by Fatih Akin | 2009 | 99 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Tysk falden på hale komedie imponerer ikke.

Zinos Kazantsakis ejer en restaurant. Den er temmelig luset, men stamgæsterne kan uforståeligt nok lide maden, så stedet løber med nød og næppe rundt. Da Zino får mulighed for at arbejde mere seriøst med restauranten, bl.a. ved hjælp af den dygtige kok Shayne, hvis temperament netop har fået ham fyret, slår Zino lettere modvilligt til. Menukortet udskiftes sammen med de mangeårige stamkunder, og den genfødte restaurant Soul Kitchen bliver en bragende succes overnight. På trods af succesen bliver Zino nødt til at rejse til Kina for at pleje forholdet til sin kæreste. Han overlader derfor restauranten til sin spilleglade bror, der hurtigt får vendt op og ned på det hele.

'Soul Kitchen' er i mine øjne en middelmådig film, der momentvis fungerer, men som i sin helhed er alt for ujævn og klodset. Den starter godt med en enkel og sjov historie samt en fin introduktion af de medvirkende, der ganske vist er stereotyper, men som ingenlunde er kedelige. Efter små 30 minutter står det ikke desto mindre klart, at der ikke er mere at komme efter. De sjove pointer begynder at gentage sig, historien tager nogle tåbelige drejninger, og personudviklingen går flere steder i stå, alt imens filmens slutning står bøjet i neonlys hen over lærredet – lang tid før filmen er slut.

Så er der måske nogen, der straks vil råbe op om, at jeg kræver for meget af en film som 'Soul Kitchen', hvis mission er at underholde let. Muligvis. Som kokken i filmen så fint udtrykker det, vil folk helst spise det samme lortemad dag ud og dag ind, for det er de vant til og tager til takke med, men hvorfor sætte barren så lavt? Det kan filmen tydeligvis ikke selv svare på, så den bider sig krampagtigt fast i det velkendte; fremfor at følge den friturestegte fiskefilet med pommes frittes, som filmens hovedperson skrotter til fordel for et mere ambitiøst menukort.

Det er fint, at instruktør Fatih Akin har haft lyst til at lave lidt slapstick oven på sin række af alvorlige film, men hvorfor kun det? Hvorfor ikke forsøge at puste lidt originalitet ind i genren i stedet for blot at fylde tyske ingredienser i en velkendt Hollywood-skabelon, hvor de dumme får deres bekomst, de søde får hinanden og det hele ender lykkeligt, så snart hovedpersonen har passeret berettermodellens point-of-no-return, og igen kan slappe af.

…At samtlige danske anmeldere er faldet i svime over denne ganske vist charmerende, men også generiske, forudsigelige, ujævne og klichéfyldte komedie, som på ingen måde har noget nyt at fortælle, og dermed – lidt hårdt sagt – har svært ved at retfærdiggøre sin eksistens, er totalt uforståeligt.

… Er det blot fordi den ikke er amerikansk, men tysk?

'Soul Kitchen' er udmærket til at slå et par timer ihjel med, men den er altså ikke de 5 stjerner værd, som mange danske anmeldere har kastet efter den. Feel good, jovist, men det bærer ikke en film alene.

Musikken er fed, karaktererne er charmerende og historien er sød, men jeg foretrækker altså at spise min mad et andet sted, hvor menukortet er lidt mere opfindsomt.

3/6 stjerner til Soul Kitchen