Robin Hood (2010)

Robin Hood (2010) | Universal Pictures | Directed by Ridley Scott | 2010 | 140 min | 156 min (directors cut) | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Russel Crowe er Maximus light i Ridley Scotts underholdende version af Robin Hood legenden.

Før jeg havde set denne film og kun havde set traileren, var det mest presserende spørgsmål hos mig: "Har verden brug for endnu film om Robin Hood?" Denne historiske figur er siden 1922 blevet portrætteret utallige gange af såvel store som små stjerner på såvel det store som det lille lærred. Stjerner som Patrick Bergin, Kevin Costner, Sean Connery, Errol Flynn og Cary Elwes har boltret sig iblandt Sherwoodskovens grønne træer og på vanlig kæk vis taget kampen op mod stjerner som Edward Fox, Claude Rains, Jürgen Prochnow og Alan Rickmann i forskellige skurkeroller. Selv Disney har lavet en udgave.

Har vi så virkelig brug for denne film, hvor Russel Crowe og Ridley Scott igen, som de tidligere har gjort det i den overvurderede, men underholdende 'Gladiator' fra 2000, arbejder sammen i en såkaldt sværd-og-sandal-film.

Spørgsmålet kan ikke besvares direkte. For nej, vi har ikke brug for endnu en Robin Hood film. Genren er ligesom med James Bond blevet mættet med så mange bidrag, at man ganske enkelt ikke orker at se mere af den slags. Det er en spændende myte, og der er mange gode bud blandt de film og serier, der er lavet, men nok er nok.

Men spørgsmålet kan som sagt ikke besvares så let. For denne film er noget andet. Den vil noget andet, den gør noget andet og den tør noget andet, og resultatet er faktisk overraskende befriende!

'Robin Hood' er nemlig en prequel, en beskrivelse, om end omskrevet en anelse i forhold til den oprindelige myte, af hvordan hele persongalleriet i Robin Hood-universet skabes. Den handler således om noget helt andet, end vi tidligere har set, og man kan rent faktisk sige at handlingen i denne 'Robin Hood', er det der i de tidligere film normalt kun varer de første 20 minutter, hvorefter den klassiske historie tager sin begyndelse.

Filmen er hele vejen igennem båret af meget solide præstationer, selvom Crowe leverer et "Maximus in tights" portræt af Robin Hood, er det overbevisende nok til, at det holder. Cate Blanchett er præcis så smuk og stærk, som hun bør være, og skuespillerne i rollerne som Prins John og Richard Løvehjerte er rigtig gode, mens Loxley Sr. spilles af en aldrende, men meget habil Max Von Sydow.

Mark Strong leverer endnu engang en elegant og troværdig skurk, der dog ligner hans præstationer i nylige film meget – vi vil gerne snart se ham i en anden rolle. William Hurt ses i en lille, men meget markant birolle!

Filmen er solidt håndværk, og der er mange mindeværdige slag og kampe. Koreografien er virkelig flot, og der bruges mange rigtige stunts.

'Robin Hoods' svaghed er, at den trods et medrivende og faktisk ganske originalt plot, ikke rigtig giver sig tid til at dvæle ved sine figurer. Vi bevæger os med stor hast fra den ene scene til den næste, og actionscene afløser actionscene. Bevares, det fungerer fint, og man sidder opslugt af historien, men lidt flere stille passager ville have klædt filmen og givet os mulighed for at opsuge/fordøje de spektakler, der jo skal være i denne type film.

Med det sagt skal det dog siges, at jeg var stærkt underholdt og overrasket over filmen, og skønt den til slut laver nogle fjollede dramaturgiske valg, så efterlader den så at sige et godt indtryk. Det er en film, der fortjener at blive lavet – slet og ret fordi den fortæller os noget andet om Robin Hood, end vi er vant til.

4/6 stjerner til Robin Hood (2010)