R

R | Nordisk Film | Directed by Tobias Lindholm, Michael Noer | 2010 | 99 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Sikker dansk debut fra Tobias Lindholm og Michael Noer.

Tobias Lindholm og Michael Noer er mændene bag 'R'. Dermed debuterer de begge med historien om en mand, der afsoner straf i Horsens Statsfængsel.

Filmen er på én gang et drama og et antropologisk studie af livet i et dansk fængsel. Den er rå, den er barsk, og den er oftest realistisk som bare fanden… Tror jeg! For jeg kender jo intet til den verden. Bevares, jeg har besøgt de danske fængsler flere gange i flere sammenhænge. Jeg kender til mange skæbner i fængslerne, og jeg har naturligvis fulgt med i debatten omkring, hvorvidt danske fængsler er ”ferie på statens regning”. Hvis filmen bare er 50% realistisk, så kan der vist godt skydes en stor hvid pæl gennem det sidste udsagn.

Filmen portrætterer med grusom realisme en dagligdag præget af vold, trusler og et meget stærkt hierakisk opbygget parallelsamfund, hvor den fysisk stærkeste som oftest styrer og bestemmer, og hvor eneste karrierefremmende træk er at hjælpe de stærke fanger med at fastholde deres position gennem kriminalitet såsom indsmugling af stoffer, fordeling af stoffer i fængslet og deciderede afstraffelsesaktioner.

Tobias Lindholm og Michale Noer er begge uddannede fra filmskolen og må siges at tilhøre en ny, hårdtslående generation af danske filmfolk. Det er meget befriende at se, hvor let de to skaber et drama, der griber i hver eneste frame og som med garanti vil afføde stor debat både i de små hjem og politisk.

Det der især gør filmen speciel er, at den er filmet on location i Horsens Statsfængsel, og at alle bærende roller spilles af rigtige fanger, der alle leverer troværdige og realistiske portrætter. Filmen er spækket med meget voldsomme og barske scener, hvor man flere gange må tage sig i at kigge væk og mærke hjertet banke voldsomt, når hierakiet opretholdes og livet udfolder sig i fængslet.

'R' er rent faktisk bygget klassisk op efter berettermodellen, men ofte føles den næsten dokumentarisk i sit billedsprog og sine scener. Man føler ikke man ser et drama, men derimod et DR2-portræt af et dansk fængsel. Jeg ved faktisk ikke, om fængselspersonalet rent faktisk er fængselsfolk, der spiller, eller om det er skuespillere eller måske endda fanger. Det gør filmen stor ære, at man ikke kan sætte en finger på skuespillet. Det er for størstedelens vedkommende amatørskuespillere, men det ses ikke.

Filmen, god som den er, overdramatiserer givetvis lidt for at understrege det barske liv i et dansk fængsel. Drab og særdeles voldsomme overfald i fængslerne hænder muligvis med jævne mellemrum, men i løbet af filmen sker der rigtig meget, der formentlig er sat på spidsen for at understrege pointen.

Og pointen er, som jeg ser den, at vi skal holde op med at gå rundt og tro, at danske fængsler er ”ferie på statens regning”. Det er en voldsom oplevelse at ryge i fængsel, og skulle være underlagt fængslets mange krav om inspektion, låste døre og manglende frihed. Det er også ganske tydeligt, at det parallelsamfund der eksisterer bag murene kræver, at vi tager en debat om, hvad de danske fængsler er for en størrelse.

Lad os tage debatten sammen, denne film er et glimrende oplæg og en spændende filmdebut.

5/6 stjerner til R