Iron Man 2

Iron Man 2 | Paramount Pictures | Directed by Jon Favreau | 2010 | 124 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Robert Downey Jr. lyser endnu engang op i rollen som Iron Man i en fortsættelse, der rent faktisk er bedre en etteren.

Den første Iron Man var frisk, fordi den turde gå mod strømmen af dystre tegneseriefilmatiseringer og i stedet valgte at skrue helt op for farvepaletten. Robert Downey Jr. sparkede i den grad liv i titelkarakteren, og instruktør Jon Favreau tilsatte en tilpas mængde selvironi, som fik os til at æde historiens fantastiske præmisser.

Desværre kunne ‘Iron Man’ (4 stjerner) ikke se sig fri for det obligatoriske og lettere trættende showdown til sidst i filmen, som ikke kun var kedeligt, men decideret klodset udført. Langt mere spændende var det at følge den narcissistiske hovedperson Tony Stark og hans overdrevne ego (og talent) slå sig løs i nattelivet, hvor filmen gav hovedpersonen den kant og ekstra dimension, som andre mere en-dimensionelle superhelte mangler.

I to'eren er Tony Stark, hvis alter ego Iron Man ikke længere er nogen hemmelighed, blevet ensbetydende med verdensfred – en slags privatiseret fredskæmper. Det huer ikke den amerikanske regering, der hjertens gerne vil have fat i Tony Starks teknologiske isenkram, som de mener tilfører det amerikanske folk, og som uden tvivl vil kunne indbringe milliarder af dollars. Da Stark ikke vil indfri deres ønsker, og da han gør hele senatet til grin ved en høring, hvor det forsøges bevist, at Starks teknologi er i fare for at falde i de forkertes hænder, synes sagen at falde til ro. Hvad Stark ikke ved er, at den skumle og super intelligente russer Ivan Vanko lurer i kulissen. Vanko, hvis far arbejdede sammen med Tony Starks far Howard Stark, pønser på hævn, da han er overbevist om at Howard var skyld i, at hans fader blev deporteret fra USA og endte i en Gulag, som skulle blive Ivans barndomshjem. Ivans mission er at ødelægge Stark, som er blevet en idoliseret gudefigur. "If you could make God bleed, people will cease to believe in Him. There will be blood in the water, and the sharks will come."


Lige som med etteren fungerer 'Iron Man 2' bedst, når Tony Stark er i centrum. Det er sjovt at se Robert Downey Jr. brillere som den allestedsnærværende Tony, der elskes lige så meget som han hades.

Downey Jr. giver endnu engang sin karakter tilpas meget dybde til at man gider at bruge tid på ham. Desværre virker både Scarlett Johansson og Gwyneth Paltrow underligt intetsigende når man tænker på, hvilke store talenter de begge er. Scarlett leverer da et par yderst velkoreograferede kampscener, men mere interessant bliver det ikke fra hendes side. Gwyneth er endnu engang tam i sin rolle som Starks sekretær, hvilket nok især skyldes, at hun ikke har haft særlig meget at arbejde med. Derimod er Mickey Rourke dejligt intimiderende og karikeret, som russeren der har set sig sur på Tony Stark. Ligesom med Downey Jr. fungerer hans scener glimrende og er langt mere underholdende end alskens effektjageri med flyvende robotter.

Flere danske anmeldere har klaget over, at filmen mangler action. Det synes jeg er en fejlantagelse. Filmen fungerer klart bedst, når den er allermest afdæmpet, og de "få" actionscener filmen indeholder er langt mere interessante, end man er vant til fra andre store Hollywood-brag, hvor devicen "bigger is better" ofte kammer fuldstændig over og efterlader tilskueren følelsesløs.

'Iron Man 2' er i mine øjne yderst underholdende og væsentligt bedre end etteren. Historien er simpel, men velfungerende og tilpas uhøjtidelig. Anbefales!

5/6 stjerner til Iron Man 2