Moon

Moon | Liberty Films UK | Directed by Duncan Jones | 2009 | 97 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Intelligent og spændende science fiction med den fremragende Sam Rockwell.

Overset og alene, sådan har hovedpersonen det i denne film. Nogenlunde på samme måde har filmen sikkert haft det, eftersom den kun sparsomt er blevet sat op i biografen både herhjemme og i udlandet. En skam, da filmen er et interessant bekendtskab.

'Moon' handler om en mand, som har indgået en 3-årig kontrakt med et selskab, hvis indtægtskilde er et særligt stof, der høstes på månen og som skal sikre jordens stigende energibehov. Som eneste mand på pinden gøres han selskab af den kunstigt intelligente computer ”Gerty”. Den ensomme mand spilles overbevisende af Sam Rockwell, der leverer både dybde og realisme, mens stemmen til ”Gerty” leveres af den altid gode Kevin Spacey.

For at undgå spoilers vil jeg intet sige om plottet udover, at det er et fængende og interessant plot, der er vanskeligt at gennemskue og forudse, men samtidig medrivende og særdeles interessant.

Filmen er science fiction af den intelligente slags. En film der både formår at underholde, oplyse og inspirere til eftertænksomhed. Den varer 1 ½ time, en sjældenhed nutildags, hvor alle film efterhånden varer over 2 timer, og det klæder den meget. Plottet, omend medrivende, er simpelt og ikke har brug for mere tid til at udfolde sig. Det er rart med en film, der vil fortælle en historie uden at overdrive, puste den op eller gå ad unødvendige narrative stier.

Rockwells præstation sammenholdt med det tætte og simple plot gør, at det føles som et kammerspil, hvor Rockwells præstation i høj grad bærer filmen og løfter den. Skuespillet suppleres fint af underspillede og realistiske effekter, og det er dejligt med en science fiction film, der for ikke gør brug af CGI, men i stedet hylder de gamle idealer og gyldne tider med modeller og simpel mekanik. Ikke alle effekter er lige overbevisende, men i det store og hele virker det fint.

Er det et mesterværk? Nej, flere ting gør, at filmen ikke når helt op at ringe.

Plottet lægger op til mere, og undervejs kan man ikke lade være med at tænke, at der må være mere end øjet ser, men slutningen af filmen, skønt udmærket og i tråd med resten af filmen, er en anelse skuffende, hvis man som jeg gerne ser at film har masser af lag, der langsomt pilles af. Det er ikke en twist-ending jeg kræver, men jeg havde grundet det intelligente skuespil og langsomt opbyggede plot regnet med, at noget mere stak under. Det gjorde der ikke.

Men okay, filmen virker efter hensigten og det skal den have ros for. Det er altid dejligt at se Science fiction ”done right”, idet genren alt for ofte på det seneste er ren ramasjang uden substans. Her er der substans og kimen til en klassiker bliver lagt, men filmen insisterer på at være simpel, hvilket også er okay, men små ændringer i manuskriptet ville løfte historien.

Med alt dette sagt vil jeg sige, at filmen, der er instrueret af debutanten Duncan Jones (David Bowies søn), som også har skrevet historien, er et særdeles hæderligt forsøg på at tilføje genren noget af den gamle magi ('2001 – A Space Odyssey', 'Blade Runner' og 'Solaris' (original) m.fl.).

4/6 stjerner til Moon