Kick-Ass

Kick-Ass | Marv Films | Directed by Matthew Vaughn | 2010 | 117 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Det fungerer ikke helt i en ellers ganske røvsparkende actionfilm.

Når man anmelder film, skal man altid kigge på, hvad pointen med filmen er. Man kan kigge på de dybere lag i filmen, og man kan se på de mere eller mindre subtile budskaber, skuespillere og instruktør forsøger at gengive på lærredet.

Med 'Kick Ass' har jeg svært ved det. Svært ved at se pointen, svært ved at se de dybere lag og svært ved at læse de (hvis nogen!) subtile budskaber, filmen forsøger at vise mig.

Bevares, jeg forstår godt pointerne om det at være sig selv, om det at stå imod, når verden er ond, og pointen om, at vi alle (dødelige, ikke-superhelte) vender det blinde øje til, når ondskab og vold viser sit grumme ansigt overfor vores medmennesker. Jeg forstår også godt, at vores helt først får pigen (i modsætning til Peter Parker, Clark Kent m.fl.), når han smider masken og løgnene og er sig selv.

Jeg forstår også budskabet om, at den ”gode” far ødelægger sin datter med sin hævn, og at den ”onde” far faktisk forsøger at holde sin søn udenfor den onde verden, han lever i.

Men disse pointer er slet ikke dyrket nok i filmen. De er underudviklede, og man skal have en penchant for danskundervisning i gymnasiet for at se dem, tolke dem og sætte pris på dem. Hvis man ser ”Kick Ass” uden disse briller på, så er det i bund og grund en film, der handler om vold, vold som middel til konfliktløsning, vold som afskrækning, vold som forsvar og vold for voldens skyld.

Håndværket i filmen fejler dog intet.

Matthew Vaughn, instruktøren bag den fremragende, men undereksponerede 'Stardust' fra 2008, leverer med sikker hånd en tro filmudgave af den roste tegneserie. Skuespillerne leverer alle solide præstationer, omend flere af figurerne er særdeles 2-dimensionelle. Mark Strong er god som gangsterbossen, der ser sine håndlangere falde én for én, når Kick Ass og hans venner rydder ud i det forbrydersyndikat, som politiet åbenbart slet ikke kan eller vil gøre noget vil – politiet gør i hvert fald ikke meget væsen af sig i filmen.

Bevares, det er en tegneserie, filmen er baseret på, endda en voldelig en af slagsen, og vold kan bestemt være underholdende på film. Vold for voldens skyld kan også underholde, hvis bare grundlaget for filmen i øvrigt holder, men det gør 'Kick Ass' ikke helt.

Mere eller mindre uskyldige/skyldige og ligegyldige håndlangere bliver ekspederet med knive, kugler, slag og eksplosioner i hævnens og selvforsvarets hellige navn. Flere af dem af en 11-årig pige, der er sejere end Batman, Rambo og James Bond tilsammen.

Jeg tager ikke moralsk anstød af pigen, hverken den vold hun udøver eller de ord hun slynger om sig med, men tager afstand fra filmens portræt af hende, der er ensporet og ligegyldigt og som helt klart hviler på en idé om, at det vil være sejt at se en lolita, der sparker røv. Det kan gøres bedre, 'Leon' leverede det i stor stil i sin tid!

Filmen dyrker slet ikke de psykologiske aspekter af figurerne, og man sidder konstant og leder efter dybere forklaringer på galskaben – den kommer desværre aldrig helt.


Den første halve time af filmen har bestemt charme. Den er elegant i sin narrative stil, og den er stilsikker indenfor sin genre. Især Kick Ass's debut som helt er helt igennem troværdig og ganske underholdende.

Herefter begynder galskaben, og man ved ikke om ser en 'En mand ser rødt 5', en teenagekomedie eller en tegneseriefilmatisering. Man er simpelthen forvirret, og hver gang man tror, at man har ramt en genre, sker der noget, der fører filmen i en anden retning. Det er forvirrende, og det er sjusket lavet.

Lav en tegneserie på film som 'Sin City'. Det er vold for voldens skyld – stilrent og lækkert.

Lav en film om teenageproblemer, skjulte identiteter og hormoner. Nå nej, 'Spider-Man' er lavet.

Lav en film der handler om at gøre noget i stedet for at forholde sig passiv, men gør det med intelligens, ikke billige actionscener og klichéfyldt drama.

Filmen rammer ikke nogen af disse genrer ordentligt.

'Kick-Ass' er som sagt udmærket håndværk, og den underholder bestemt til tider, men dens skizofrene natur og manglende fokus gør, at oplevelsen aldrig hæver sig over det middelmådige, og det er en skam.

Det kunne have været en sjov, skæv meta-oplevelse spundet over de kendte tegnefilms-filmatiseringer, i stedet for den parentes, vi her præsenteres for.

Nogle vil sige, at jeg kræver for meget af filmen, at jeg dømmer den for hårdt.

Dette er min subjektive mening, den er til debat, men det der ikke kan diskuteres er, at filmens charme ligger i den første halve time, hvorefter filmen træder vande og aldrig rigtig finder fodfæstet igen. Heller ikke i slutningens oplagte og klichéfyldte sidste frame, der er så gennemskuelig og forudsigelig, at det næsten gør ondt.

Den kvindelige hovedperson får 5 stjerner for at se godt ud og for at lade nørden score hende – det giver håb for os alle!

Men filmen 'Kick Ass' får kun middelkarakter for den tilstrækkelige, men noget rutineprægede og lidt usikre præstation.

3/6 stjerner til Kick-Ass