How To Lose Friends & Alienate People

How To Lose Friends & Alienate People | Number 9 Films | Directed by Robert B. Weide | 2008 | 110 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Overraskende vellykket komedie om det forlorne Hollywood med en fantastisk morsom Simon Pegg.

Der findes ikke noget bedre end selvironi til at få selv de største stjerner på Hollywoods himmel ned på jorden igen. Vi så det i Robert Altmans 'The Player' fra 1992, der med stor indsigt udstillede Hollywoods værste sider og kritiserede det system Altman selv havde været et offer for i 1970'erne. I 1995 kom Barry Sonnenfelds 'Get Shorty' baseret på en roman af den altid skarpe Elmore Leonard. Også her blev Hollywood spiddet på sofistikeret og vanvittig morsom vis, hvilket man dog ikke kunne sige om fortsættelsen 'Be Cool'.

Nu er tiden så kommet til endnu en film om forlorne og prætentiøse stjerner. Denne gang i form af 'How To Lose Friends & Alienate People' med den meget talentfulde og morsomme komiker Simon Pegg i hovedrollen. Pegg er i fint selskab med Jeff Bridges, Gillian Anderson, Kirsten Dunst, Danny Huston og Megan Fox, der alle uden undtagelse spiller deres roller perfekt.

'How To Lose…' er baseret på den britiske skribent Toby Youngs erindringer af samme navn. En samling af fortællinger om Youngs forsøg på at slå igennem i USA som skribent for et større magasin.

I filmen spilles Young af Pegg, der indledningsvis lever fuldt op til filmens titel med sin på en gang ubehøvlede, virkelighedsfjerne og overdrevent platte opførsel. Alle hader ham efter få sekunders bekendtskab – især de britiske kendisser som han lever af at skrive om og udstille i et lille venstreorienteret gossip-magasin.

Da han til en celebrityfest – som han har sneget sig ind til – "kommer til" at slippe en lille gris løs blandt alle kendisserne bliver han efterfølgende ringet op af Clayton Harding (Jeff Bridges) – chefredaktør og ejer af Sharp Magazine i New York. Harding vil af uforklarlige årsager hyre Young til at skrive for sit magasin. Young fatter ingenting, men vælger at tage til New York, hvor han får lov til at starte fra bunden i det temmelig sofistikerede bladhus.

Young bliver sat til at skrive meget lidt kritiske artikler om de kendte, men da han ikke er nem at stikke blår i øjnene, og da slet ikke af diverse nuværende, wanna-be eller up-coming stjerner falder deres falske smiger til jorden – til stor frustration for Dolce & Gabbana-slænget og deres parasit-vedhæng, som håber på, at der falder noget af til dem, hvis det viser sig, at de mingelerer med den nye Robert Pattinson.


'How To Lose…' er en besynderlig film. Pegg er som allerede nævnt ganske ulidelig til at starte med, men får i løbet af filmen vendt sin karakter til en egentlig ganske sympatisk og intelligent fyr.

Der gøres grin med flere velkendte celebrity-trends, som også er smittet af på Danmark og den nye generation af wanna-be-stjerner og jeg-har-vist-patter-på-tv-kendisser, der render rundt med små pensionisthunde under armen, solbriller indendørs, botox i kinderne, spray-tan og Louis Vuitton tasker, som de ikke har fattet er lige så lidt designede og unikke som en Føtex-pose. Skader kan også lide bling, men det gør dem ikke automatisk cool! Pyha, så fik jeg afløb for det.

'How To Lose…' er en underlig film, men jeg blev overraskende hurtigt opslugt af den. Måske fordi den har mere på hjerte end de mange kalorielette komedier Hollywood spytter ud på stribe. Og måske fordi instruktør Robert B. Weide balancerer fint mellem filmens søde narrativ (Young forelsker sig selvfølgelig i en uopnåelig pige) og dens rammende og nuancerede prikken til det system den selv udspringer af.

Filmen er på en gang sofistikeret og plat – og aldrig kedelig.

4/6 stjerner til How To Lose Friends & Alienate People