Frozen River

Frozen River | Cohen Media Group | Directed by Courtney Hunt | 2008 | 97 min | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

Underspillet lille perle lægger op til selvransagelse.

Denne film udkom helt tilbage i 2008, men takket være en særdeles ringe markedsføring i Danmark og en ærligt talt meget sølle fremvisningsrate i danske biografer (den gik ét sted – Grand i København – i ca. 10 dage), fik den hverken stor publikumsmæssig succes eller kritikermæssig dækning, hvilket den heller ikke fik i USA.

Og det var en skam!

Filmen er klart en af 2008's bedste bud på en oscarvinder, selvom akademiet aldrig fik øje på den lille film, med det store hjerte, omend den blev nomineret til bedste kvindelige hovedrolle og bedste originale screenplay, dog uden at vinde. Årets bedste film, ja, den burde også have været med der! Heldigvis vandt den mange andre priser.

Filmen tager os med på en hårrejsende tur ind i menneskesmuglernes verden, hvor illegale immigranter, der søger en bedre tilværelse i USA, smugles ind over grænsen via Canada. Men det er også et hjertevarmt drama om de ting, man er villig til at gøre, hvis man presses til det yderste, ud over kanten af et samfund, der ikke kan rumme og støtte tilstrækkeligt.

Mange film handler om smugling af illegale immigranter, men ingen film denne anmelder har set har samme mod som denne. Frozen River er en provokerende og medrivende lille film, der fortjener al den ros og de priser, den har høstet.

Ray Eddy, en hårdtarbejdende arbejderklassemor, bliver luret ind i den illegale branche med smugling af mennesker, da hun møder en indianerpige, der bor på det nærliggende reservat på grænsen til den canadiske grænse. Økonomisk på røven, fordi hendes ludoman af en ægtefælle er smuttet til Atlantic City for at spille familiens opsparing op, skal hun hurtigst muligt finde en løsning, så hun og hendes to børn kan flytte ind i det hus, der er bestilt men ikke betalt. Ray Eddy og indianerpigen arbejder i starten modvilligt sammen, og begynder i en slidt Dodge Spirit at køre kinesiske, pakistanske og andre immigranter tværs over grænsen via en frosen flod i nærheden.

Filmen er skrevet af instruktøren selv, Courtney Hunt, og et stærkere manuskript er sjældent set. Persongalleriet er dybt og velfortalt, situationerne troværdige og komplicerede, og aldrig mangler man forståelse for den motivation, der driver både Ray Eddy og indianerpigen, de kæmper begge for at overleve.

Det gør filmen ære, at den ikke forsøger at glamourisere virkeligheden, den er baseret på, og den har konstant en interessant og spændende tone og skaber præcis den desperate stemning, der er realistisk. Og den gør den uden irriterende flashbacks, montager og andre billige tricks. Historien fortælles nøgternt og ligeud.

Det, der virkelig fuldender filmen, er den fantastiske præstation, Melissa Leo leverer, som den hvide underklassemor, der kæmper for at holde sin familie ovenvande. Med rette nomineret til en oscar, ikke mindst fordi hendes præstation er så solid, men også fordi hun er en åbenbaring i en sådan grad, at man sidder og tænker på, om hun er den næste store skuespillerinde, trods hendes alder.

Nogle mennesker vil måske blive irriteret på den måde, filmen er filmet på. Der er mange tætte closeups, som nogle gange virker lidt amatøragtige, men det gør intet, da det klæder filmens meget rå og nøgterne look. Du føler, at du sidder i bilen med dem, når de kører igennem det frosne landskab, og heldigvis er der meget lidt dogme og 'Cloverfield' over den!

Jeg elsker den måde, de to hovedpersoner hader hinanden til at starte med, men langsomt udvikler et venskab på tværs af de kulturelle skel, idet de indser, at deres situationer rent faktisk er ens – de kæmper begge for deres børn, og deres familier kæmper for at overleve.

Denne film handler faktisk mere om netop det forhold, end smugling af illegale immigranter. Smuglingen er således mere et kanvas, hvorpå hovedmotivet males, og moralen i historien er både simpel og reel.

Som filmen skrider frem udvikler Eddy Ray sig fra at være en halvracistisk og bitter figur til at få en forståelse for verden omkring hende, hun ikke havde tidligere. Især en episode involverende transporten af en pakistansk familie fører til selvransagelse hos Ray, og som tilskuer bør man også her tænke to gange.

Filmen er smukt underspillet og klassisk opbygget. En skam, at de danske biografejere har så dårlig smag, at film som ‘Bad Boys 2’ og Twilight-sagaen sættes op overalt, mens perler som denne film, der handler om noget rigtigt, kun får en kold skulder og en fis at trutte i.

5/6 stjerner til Frozen River