An Education

An Education | BBC Films | Directed by Lone Scherfig | 2009 | 100 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Tidsbilledet af 1960’erne er upåklageligt i denne bagatel fra Lone Scherfig.

'An Education' handler om 16-årige Jenny. En begavet og livsglad teenager i de tidlige 60'eres England, hvis højeste ønske i livet er at komme ind på Oxford-universitetet, hvor hun vil læse engelsk. Til dagligt bliver hun pacet af sin far til at udmærke sig i latin, mens hun som hobby spiller på cello.

Da hun en regnfuld dag er på vej hjem fra cello-undervisning, møder hun playboyen David, hvis charme, selvtillid og lækre bil fanger Jennys interesse. Hans sværmeri er ganske enkelt i en helt anden klasse end hendes jævnaldrende bejleres akavede og usikre tilnærmelser. Jenny forføres af Davids appetit på livets sjovere sider, og de to indleder et forhold på trods af, at David er dobbelt så gammel som hende.


I rollen som Jenny frydes man over den vanvittigt charmerende og yderst velspillende Carey Mulligan – der med rette var nomineret til en Oscar i 2010. Hun udstråler på en gang det vid, som den unge Jenny har bygget op ved hjælp af bøger, og den naivitet hun har i forhold til det virkelige liv.

Ligeledes er Alfred Molina i rollen som Jennys far fremragende i sin fortolkning af den stringente og patetiske fader, der udlever sine fortabte drømme gennem datteren, og som på lige fod med Jenny forføres af den veltalende David. David spilles af Peter Sarsgaard, og det gør han med en tilpas blanding af charme og sleskhed.

I mindre roller lyser Rosamund Pike op som den ikke videre intelligente kæreste til Davids ven, mens Jennys lærerinde Miss Stubbs spilles med stor følsomhed af Olivia Williams. 'An Education' er i det hele taget overlæsset med gode skuespillerpræstationer, ligesom instruktør Lone Scherfig styrer løjerne med sikker hånd.

Når det så er sagt, har jeg svært ved at retfærdiggøre ‘An Education’s nominering til en Oscar for bedste udenlandske film i 2009. Bevares, det er da en sød lille film, men den bringer intet nyt med sig og er i mine øjne en filmisk bagatel. Den genskaber 1960'ernes London og Paris ganske fint, og flere scener er tæt ved magiske, som da Jenny for første gang er på Jazz-klub og på en gang nyder det hun ser og hører uden at miste sin skarphed overfor David. Som helhed mangler filmen dog lige det der sidste udefinerbare, som adskiller klassikere fra søndagshyggefilm.

'An Education' er en feel-good-film med alt, hvad det indebærer af godt og ondt. Den er hamrende forudsigelig, hvilket er ok, da det er meningen, at den voksne tilskuer skal vide bedre end vores 16-årige hovedperson. Desværre fører den unge piges timer i livets skole ikke noget med sig, og det undrer mig meget, at forfatter Nick Hornby skulle have skrevet en så tam og elitær slutning, som filmen byder på. Filmen formår simpelthen ikke at bruge Jennys livslektie fornuftigt, men ender noget forhastet med at konkludere dette og hint i en temmelig påklistret voice-over.

'An Education' starter fint, men ender som et flygtigt bekendtskab, der får tiden til at gå for en stund, og som hurtigt er glemt.

3/6 stjerner til An Education