Valhalla Rising

Valhalla Rising | BBC Films | Directed by Nicolas Winding Refn | 2009 | 93 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Atmosfæremættet og voldsom. Blodig og poetisk.

Nikolas Winding Refn har aldrig leflet for sit publikum. Han laver de film han har lyst til, og tager de knubs der måtte følge med. Det være i form af kritik fra anmelderne, eller når publikum fravælger hans film, som det var tilfældet med 'Fear X'. Hans satsninger giver dog også pote, som når han i Pusher-trilogien skildrer det barske narkomiljø i Københavns underverden, og får folk til at strømme i biografen eller til nærmeste Blockbuster.

Hvordan det skal gå med 'Valhalla Rising' må tiden vise, men der er ingen tvivl om, at det er en film, som vil skille vandene. Dem som forventer en film med hærdebrede vikinger iført hjelme med horn bliver slemt skuffede, hvorimod dem som vælger at se filmen med et åbent sind får sig en særegen og gådefuld oplevelse.

Filmen handler kort fortalt om en enøjet og stum træl, der ufrivilligt deltager i primitive gladiatorkampe, hvor han med umenneskelig styrke knuser sine modstandere. Når han ikke kæmper, sidder han i sit bur, hvor han har syner om fremtiden, og hvor hans eneste menneskelige kontakt er en lille dreng, der bringer ham mad.

Da det en dag lykkes den enøjede at slippe fri af sit fangenskab tager han den lille dreng med sig ud i den voldsomme og nådesløse skotske natur. Efter kort tid i frihed møder de en gruppe tidligere vikinger – nu kristne korsfarere – med kurs mod Jerusalem. De vil med båd sejle til det hellige land, hvor de vil kæmpe som guds soldater. Den stumme, enøjede kriger og drengen vælger at følge med, men intet går som planlagt. På havet omhylles båden af en tyk tåge, der gør det svært for krigerne at navigere, og får dem til at fable om forbandelser og andet overtroisk, som den enøjede og drengen hurtigt får skyld for. Det fører til splid i gruppen, som ikke bliver bedre efter de i flere uger har sejlet forvildet rundt, og tågen pludselig letter.


'Valhalla Rising' er et æstetisk voldsdigt og et i mine øjne ganske vellykket indspark i religionsdebatten. Et opgør mellem kristendommens (og andre religioners) nonsens og de hedenske moralbegreber.

En film om hvad der får nogle mennesker til at følge en bestemt tro eller leder, hvad der kan få dem til at skifte mening, og hvad de kan finde på, når de mister troen. Perfekt timet til at have premiere i påskedagene, hvor nogen fejrer Jesu genopstandelse, mens andre bare holder fri.

Personerne i filmen er ikke specielt dybe, og enøje, som Mads Mikkelsens karakter navngives, er ikke en ny Spartacus, men det er heller ikke meningen. 'Valhalla Rising' skal nydes for sine stemningsbilleder, hvor naturen og tågen er en lige så vigtig del af filmen, som byen var det i Pusher-trilogien, og for sit på en gang bombastiske og afmålte soundtrack, der er med til at give filmen det sidste skud af mørk og fremmed fortid.

Mads Mikkelsen er fremragende som den Odin-lignende kriger, hvis evne til at se ud i fremtiden ikke kan være helt tilfældigt valgt. Ligger hans andet øje mon på bunden af Mimers brønd?

Med ‘Valhalla Rising’ har Refn lavet et lille mesterværk, der på hypnotisk vis omslutter tilskueren, hvis man tør at lade sig forføre og træde ind i den atmosfæremættede tidslomme instruktøren har skabt.

Det er ikke en film for alle, nogen vil kalde den artsy fartsy, kedelig og selvhøjtidelig, men jeg nød den og må tage hatten af for Refns mod og evne til at skabe en så unik, intens og smuk film. Dertil skal Morten Søborg i den grad have ros for sin helt unikke og vanvittigt flotte fotografering.

5/6 stjerner til Valhalla Rising