Land of the Lost

Land of the Lost | Universal Pictures | Directed by Brad Silberling | 2009 | 102 min | IMDb

Filmanmeldelse af Asbjørn

Så vidt jeg ved blev denne film aldrig vist i de danske biografer, og det er synd.

Filmen deler navn med en gammel serie fra 1974, og det overordnede plot, samt hovedpersonens navn, har de tilfælles. Det er dog cirka så langt sammenligningen rækker, da det mere virker som en original Will Ferrell film, end et remake af noget andet.

Will Ferrell spiller palæontologen Rick Marshall, som har taget videnskaben i en ny retning, nemlig "quantum palaeontology", og hvorved ham mener, at vi kan løse energikrisen igennem "time warps". Desværre bliver han til grin i det videnskabelige samfund, og han ender i et utaknemmeligt job som folkeskolelærer. Her møder han dog den smukke unge Holly Cantrell (Anna Friel), som er den eneste anden forsker der tror på hans teorier, og hun sætter ham igang igen. Herfra udvikler filmen sig til det uundgåelige. Rick får lavet sin maskine færdig, og sammen rejser de til en anden dimension, og med på slæb har de bondeknolden Will Stanton (Danny McBride).

Som tidligere beskrevet lægger filmen op til at være et remake af 70'er serien af samme navn, men dette er i langt højere grad en Will Farrell komedie, som vi kender ham fra Anchorman, Blades of Glory eller Talladega Nights. Humoren ligger dels i den klassiske overspillede Will Farrell, og dels i situationskomedien, med utroligt malplacerede kommentarer og dets lige. Der er masser af vink til andre film, og filmen har udvalgte steder bevidst dårlige kostumer og rekvisitter. Dette er en rendyrket humorfilm, og det er fjol fra start til slut.

Filmen har masser af eksempler på at den forstår de mange dumme faldgruber, der normalt plager eventyrgenren. F.eks. kan Holly uden videre snakke med en primat, på dens eget sprog, på trods af at de er i en anden dimension, eller Rick som prøver at snyde en tyrannosaurus rex ved blandt andet at løbe i zig-zag. Filmen forstår at tage pis på genren, og sig selv i processen. Det er rart at se, at der er tanker bag, så det hele ikke bare bliver rablende galskab. Ikke fordi der er noget galt med rablende galskab.

Der er ikke noget dybere i filmen end humor, og det behøver den heller ikke, fordi humoren virker. Jeg er solgt hver gang jeg ser Will Farrell skabe sig, og denne film er ikke nogen undtagelse. Det er ikke hans bedste film, men den er bestemt underholdende, og hvis man kan lide Will Farrell, så bør man få set denne film. Jeg er specielt helt vild med den måde Rick Marshall behandler primatet Cha-Ka. Det er dog et krav, at man kan lide den type humor, og det er på ingen måde en mainstream film.

5/6 stjerner til Land of the Lost