Sin Nombre

Sin Nombre | Scion Films | Directed by Cary Fukunaga | 2009 | 96 min | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Uforudsigelig og intens. Usentimental og intelligent.

Den amerikanske instruktør Cary Fukunaga brugte to år på at researche til sin debutfilm 'Sin Nombre'. Det kan mærkes. Den er kompromisløs som 'City of God'. Nøgtern som 'Maria Full of Grace' og autentisk som bare fanden.

I filmen følger vi pigen Sayra, der sammen med sin far vil flygte til USA. En farefuld rejse gennem store dele af Sydamerika, hvor de er vidner til lyse og mørke sider af den verden, de lever i.

Parallelt med denne histore følger vi Casper, som er en del af den ekstreme bande Marero, der med vold og trusler skaber rædsel og utryghed for alle andre end dem selv. Mareros medlemmer tilbydes derimod et fællesskab ud over landegrænser, hvor ingen går sultne i seng og alle passer på hinanden som brødre. Ganske betryggende for unge fattige knægte uden mening med livet. Det eneste man skal gøre for at blive medlem, er at at slå en fra den rivaliserende bande ihjel. Som lederen af Marero udtrykker det til den 12-årige dreng Smiley, går der ikke så lang tid, fra man har slået sit første menneske ihjel, til man er oven på igen…

En række episoder jeg ikke vil afsløre her, får bandens ledere til at tvivle på Caspers bandepotentiale, og det ender med, at han bliver smidt ud – det samme som en dødsdom.

De to parallelle historier flettes sammen, og Casper og Sayra mødes. Casper på flugt fra sin bande og Sayra på jagt efter et nyt liv i USA. Sayra, der godt ved hvilken baggrund Casper flygter fra, bliver fascineret af det menneske, der gemmer sig inde bag den hårde skal, og Casper får afløb for en undertrykt godhed ved at hjælpe Sayra og hendes far på rejsen.

Édgar Flores spiller Casper med stor overbevisning og intensitet mens Sayra spilles med ynde og følsomhed af billedskønne Paulina Gaitan. De to karakterer opbygger, i den korte periode de er sammen, en gensidig respekt og afhængighed af hinanden. Det er det tætteste man kommer på en egentlig forelskelse mellem de to, da Fukunaga klogeligt har valgt at nedtone det romantiske aspekt ved deres møde. Han lader det lure under overfladen.

'Sin Nombre' træder ikke forkert på et eneste tidspunkt. Den balancerer hele tiden fint mellem den nøgterne fremstilling af flygtninges vilkår og den klassiske thrillers spændingsopbygning. Den har mange pointer, der serveres på fornem og usentimental vis, og den forfalder på intet tidspunkt til nemme løsninger, men er derimod kompromisløs og uforudsigelig til det sidste.

En imponerende debutfilm der for altid vil ændre mit syn på flygtninge.

5/6 stjerner til Sin Nombre