The Informant!

The Informant! | Warner Bros. Pictures | Directed by Steven Soderbergh | 2009 | 108 min | IMDb

Filmanmeldelse af Tim

Jævnt kedelig komedie med seriøse undertoner.

Man tager en god instruktør, nogle dygtige skuespillere og en utrolig historie. Så skulle man tro at succesen var i hus.

Det skal siges, at jeg ikke vidste at filmen byggede på en sand historie om end, sandsynligvis, temmelig frit fortolket historie. I starten af filmen var jeg derfor i tvivl om hvorvidt de historier filmens hovedperson Mark Whitacre rodede sig ud i var sande eller opdigtede, og udtryk for en trang til at digte løgnehistorier for egen vindings skyld. Da det gik op for mig, at manden var klinisk lystløgner, og hver gang han blev grebet i en løgn, byggede en ny fantastisk og endnu mere løgnagtig historie til den foregående, gav filmen god mening.

Sjove var de tilbagevendende tanker Mark Whitacre, med egen fortællerstemme, gjorde sig indimellem. Ved du for eksempel, hvorfor isbjørne skal skærme for deres sorte næse med poten? Det er så sælerne de vil fange ikke opdager dem.

Til at udfylde sin karakters fysiognomi havde Matt Damon taget adskillige kilo på. Den veltrænede krop fra Bourne-trilogien var således skiftet ud med en mere burgerinspireret af slagsen.

På både grafik- og lydsiden var der valgt et 70’er inspireret design. Denne anakronisme kom jeg aldrig rigtig til at forstå. Filmens handling udspiller sig nemlig fra starten af 90’erne og frem.

Generelt var skuespillet helt i orden og en scene som den, hvor der kommer støj fra den lille spionspolebåndoptager i Whitacres attachétaske, hvorefter han åbner den for at tappe på båndoptageren midt i et tophemmeligt møde, var kostelig.

3/6 stjerner til The Informant!