Corona-kuller?

Trods stor tilfredshed med min Clearaudio Concept pladespiller, så jeg mig pludselig om efter en gammel Beogram pladespiller fra Bang & Olufsen.

Jeg har tidligere ejet en Beogram TX2, som jeg havde i små 25 år inden jeg solgte den. En glimrende tangential-pladespiller, hvis fuldautomatik jeg har savnet. Efter en kort søgen på siderne Beoworld og Beocentral fik jeg læst mig til de forskellige Beogram-modellers styrker og svagheder, og selv om både en Beogram 4002 og 8002 lyder som vellydende, tekniske vidundere, er det nogle seriøse skrumler, som der ikke lige er plads til på min hylde – ligesom de prismæssigt falder temmelig meget uden for kategorien “hobby for sjov”.

I stedet faldt jeg for forgængeren til min gamle TX2. B&O’s sidste model med radial-tonearm, Beogram RX2, som blev produceret i årene 1985-1991. En stilren pladespiller, der med låget lukket udseendemæssigt er noget nær 100% identisk med TX2, men som med låget åbent afslører den ultra tynde radial-tonearm i aluminium, der udstråler B&O (Jacob Jensen!) minimalisme.

Jagten gik ind. Annonceagent oprettet på DBA og så var det ellers bare og vente. Flere modeller kom til salg til mellem 1000 og 1500 kr. – lidt for pebret til et “for sjov” projekt. Og så var den der pludselig til 450.- i rigtig pæn stand uden pickup. Købt! Sendt fra Sønderjylland. Ankommet intakt.

MMC2

Men så var der jo lige det med den manglende pick up. Pick up service i Brønshøj til undsætning. Fik anskaffet mig en billig, nedslidt MMC4 på DBA og bestilt en opgradering til MMC2 med nude contact line diamant på safir nålerør. Eksotisk! 4-5 uger senere – med pick up’en en tur forbi Tyskland – sidder den nu og spiller vellystigt på min RX2. Eller det vil sige; ikke til at starte med.

Med en seriøs omgang wow & flutter lød mine plader ikke just, som når min Clearaudio får lov til at spille dem. Noget var ikke helt som det skulle være. Måske var der en grund til at pladespilleren var så billig?

Min første tanke var, at det nok var drivremmen – med sine (i teorien) minimum 30 år på bagen – der var blevet slap, og dermed ikke kørte pladetallerkenen stabilt rundt, men hvorfor var det så kun på nogen af vinylerne, og nogen gange endda kun den ene side af vinylen?

Med lyden skruet ned og en vinyl sat på der tydeligt svingede i hastighed, kunne jeg høre en skuren i takt med de 33rpm. Vinyl med en specifik skævhed stødte på alu-toppladen. Gulp! Pladetallerkenen måtte altså være skæv, eller også havde jeg sat den skævt på. Det var ingen af delene…

Efter et enkelt spørgsmål i Beoworlds forum, havde jeg bogstaveligt talt et brugbart tip efter få minutter: Download servicemanualen til RX2 og kig i sektion 5-1, hvor det beskrives, hvordan man justerer det flydende ophæng. Som foreslået, så gjort.

Bevæbnet med et metalspartel til at klikke alu-toppladen af – hvilket ikke er for folk med sarte nerver – fik jeg med nogle meget voldsomme lyde (der fik kæresten til at kigge nervøst over mod mig) løsnet toppladen, så jeg kunne komme til de tre bladfjedre, der balancerer det flydende ophæng (se billede).

Det er den trekantede kobberplade (bladfjeder) (x3), der fungerer som affjedring. Man justerer den forsigtigt med en skruetrækker i det aflange hul bagved de to huller i den sorte plade. Billede lånt fra Beoworld, da jeg glemte at tage billeder selv.

Efter små 20 minutter havde jeg ved hjælp af en flad skruetrækker fået justeret bladfjedrene op og ned, så pladetallerkenen flugtede med det B&O betegner som skumchassiet – i mine øjne god, gammeldags, hård plastik. Og når nu jeg var i gang fik jeg også tonearmen til at flugte med chassiet efter endt afspilning, hvilket servicemanualen ligeledes beskriver fremgangsmåden for. Herlige tider, den gang produkter blev skabt til også at kunne repareres.

Og så var det ellers bare og samle den igen – og krydse fingre. Heldigvis lykkedes operationen, og min Beogram RX2 spiller nu uden wow & flutter, med en perfekt levelleret pladetallerken, en mildest talt fremragende lyd takket være den fine MMC2 pickup og en perfekt afslutning med tonearmen parallelt med chassiet.

Terminator: Dark Fate

Terminator: Dark Fate | Filmanmeldelse | Paramount Pictures | Directed by Tim Miller | 2019 | 128 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Tilbage på sporet.

Terminator: Dark Fate poster filmanmeldelse

Siden Terminator 2: Judgment Day er Terminator-franchisen forsøgt genoplivet mange gange uden den store succes. Hverken i billetlugerne eller blandt kritikere og biografgængere.

Det er åbenbart svært at toppe den skræmmende thriller, The Terminator, fra 1984 eller den banebrydende action- og effektfilm, Terminator 2: Judgment Day, fra 1991, men er det nu også nødvendigt?

Terminator: Dark Fate skider højt og flot på de tre fortsættelser, som så dagens lys i henholdsvis 2003, 2009 og 2015 og kalder sig den officielle fortsættelse til Terminator 2: Judgment Day.

Læs videre Terminator: Dark Fate

Ad Astra

Ad Astra | Filmanmeldelse | New Regency Pictures | Directed by James Gray | 2019 | 123 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger

God, men forglemmelig.

Ad Astra poster filmanmeldelse

Ad Astra er ikke helt, hvad man forventer, og så alligevel.

Den er overraskende effektiv i sine actionscener, og er et flot portræt af en nær fremtid, hvor den normale ”awe-factor” i forhold til at rejse i rummet og være til stede blandt stjernerne erstattes af kritik af menneskeheden.

Vi beskrives som ”eater of worlds”. Grådige, ressourceædende parasitter, der efter at have ødelagt jorden, nu koloniserer månen og andre planeter med samme aggressive og kyniske tilgang.

Pitt viser igen tænder som skuespiller i rollen som Roy, en forpint og sammenbidt astronaut, hvis drømme og håb er blevet knust samtidig med hans familieliv. Hans dedikation til rumprogrammet minder om hans fars, som forlod ham da han stadigvæk var barn, og hvis manglende familiære tilknytning er gået i arv.

Læs videre Ad Astra

It Chapter 2

It Chapter Two | Filmanmeldelse | New Line Cinema | Directed by Andy Muschietti | 2019 | 169 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Gabriel

Ulideligt kedelig.

It Chapter 2 poster filmanmeldelse

It Chapter 2 skulle have været en solid fortsættelse til kæmpesuccesen It fra 2017. Det er den ikke. 

Nu er det jo ikke fordi den første film er et mesterværk, men den var stemningsfuld, visse steder uhyggelig, og der var god kemi mellem børneskuespillerne. 

It Chapter 2 har ingen af de kvaliteter. 

Ud over Bill Hader – som leverer et par sjove replikker – er holdet af voksenskuespillere overladt til sig selv i en film der fokuserer mere på chokeffekter end gys. Mere på blod og indvolde end stemning og mystik, og som benytter enhver lejlighed til at smide et grotesk, computergenereret monster i hovedet på publikum. 

Læs videre It Chapter 2

Fast & Furious Presents: Hobbs & Shaw

Hobbs & Shaw | Filmanmeldelse | Universal Pictures | Directed by David Leitch | 2019 | 137 min. | IMDb

Filmanmeldelse af Hugger.

Hårdtslående og særdeles underholdende filmserie, der åbenbart ikke vil dø!

Hobbs & Shaw poster filmanmeldelse

Fast and Furious-filmene er et helt særligt koncept.

Højoktan, bomber og lækre mennesker i skøn forening, ofte med cheesy one-liners, biljagter og overfladiske manuskripter. Alligevel er filmene, dette er den niende i serien, en kæmpe succes, og filmene har loyale følgere over hele kloden.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg kun har set 2-3 af de øvrige, alle med stærkt begrænset glæde.

Hobbs & Shaw er dog sjov – og særdeles underholdende!

Læs videre Fast & Furious Presents: Hobbs & Shaw